søndag, august 19, 2018

Årene går

Hvordan starter man en blog op igen efter et par års radiotavshed? Jeg har altid elsket at skrive, men i de seneste par år er det tusinde gange nemmere at skrive en facebook opdatering eller tage et billede til instagram og skrive en kort tekst.

Årene er gået og jeg vil gerne kunne fortælle hvad der er sket. Et liv levet med alle dets nuancer, at jeg bliver helt forpustet. Hvordan fortæller man det hele på en enkelt post? Det kan man ikke, så det vil komme drypvis. Jeg kan ikke love at jeg vil gøre det regelmæssigt, men jeg har noget på hjertet.

I morgen ville min far være fyldt 68 år og det vil være hans anden fødselsdag uden at han er her iblandt os levende. Jeg får hjertekramper og våde øjne hver gang jeg tænker på ham. Jeg er så tyndhudet at man kan se mit bankende hjerte i brystet. Til hverdagene kan jeg skubbe det på afstanden, for det er andre end bare mig der skal have opmærksomheden. Men så jeg ser et eller andet, så glimter det oppe i hovedet på mig, "far" og jeg må trække vejret dybt og måske lige græde lidt for at lette smerten bag struben. Som regel når jeg er alene, ude på landevejene hvor jeg løber kilometer efter kilometer. Lige kikke på naturen. Det hjælper.

Jeg har fortalt til flere om tiden op til hans død, delene af eller hele historien, bare for at komme ud med den indtrængte raseri over den uretfærdige i at det blev ham der blev frataget os. Det bliver godt at få skrevet det ned og det lover jeg at dele med jer engang. Men i dag venter der løbeklubben og en biograftur med min mor. En dejlig søndag til jer derude.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...