lørdag, marts 26, 2016

Kære veninde



Lørdag den 26. marts                                                                                                   Tranbjerg J.



Kære veninde.


Jeg overvejede at sende dig en SMS for at fortælle at du er savnet og at jeg havde brug for at vende en ting med dig. Selv om jeg godt ved at du aldrig vil komme til at læse den. Men jeg ville ikke forskrække din mand med en SMS i sin afdøde kones mobil. Det vil være lidt for makabert.

Jeg savner dig! Så meget kan jeg sige. På tirsdag skal du bisættes, så er din fysiske rejse næsten forbi. Men så er din krop ikke her mere. Jeg ved ikke hvordan jeg vil opføre mig. Til begravelser og det slags, er jeg selvfølgelig ked af. Men jeg har aldrig for alvor tudet. Jeg kan ikke love at jeg vil holde tæt. Jeg vil sikkert lække som en si.

Jeg håber at du har det godt, der hvor du er. Jeg er jo meget jyde, og mener, at når man er død, så er det den sidste søvn uden drømme man aldrig vågner op af. At man flyver ind i en lysende tunnel. Det er jeg skeptisk over for. Men jeg håber alligevel, at din sjæl er havnet et sted, hvor der er kærlighed omkring dig og at du møder dem der gik i forvejen. Sikken fest I kunne holde. Med garanti.

Jeg har brug for at vende en ting eller to med dig, for jeg mente at du havde indsigt og den rette portion snusfornuft til at prikke til min sommetider usikre jeg. Jeg må nu til at tænke på, hvad mon du ville sige, hvis du sad lige foran mig. Vil du le og sige "Elisa dog!" eller vil du se på mig, og sige, at det der gør du godt. Lyt til dig selv.

For pokker kvinde... Du vil blive savnet af alle. Du aner ikke hvor mange du har rørt, blot ved at være dig selv. Det er nok ikke let af være din mand lige nu, ham dig fulgte dig til den bitre ende. Men du har valgt en god mand. Vi sender ham al vores kærlighed og styrke.

Jeg skriver måske igen efter bisættelsen. 


Kram


5 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...