tirsdag, marts 22, 2016

Hvorfor?

Hvorfor triller de ned ad mine kinder?
Hvorfor brænder mine øjne, mens jeg prøver at tilbageholde dem?
Hvorfor bliver min stemme tyk og grødet, når jeg nævner hendes navn?
Hvorfor skælver mine hænder, når jeg tegner dit navn i luften?
Du er ej her mere.

Du var liv og glade dage.
Du var viden, latter og sejhed i én.
Du var sårbar, omsorgsfuld og ski... stædig hvis det stod til dig.
Du var et levende patchworktæppe af kærlighed syet ind i hver eneste sting af hvert eneste menneske, der har krydset din vej.
Hvorfor lige dig?

Et dybt aftryk satte du.
Et savn efterlader du.
En evighed til vi ses igen.
Et bånd der løsnes.
Står du der på den anden side, når det engang er min tur?

Til Mette Illum - vi ses i Nangijala




8 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...