mandag, august 31, 2015

At ikke kunne huske....



Jeg har stort set alle symptomer på stress. Det blinker både med gult og rødt på samtlige stress-tests jeg tager på nettet. Jeg ved det godt. Jeg er også helt opbrugt på energikontoen, orker ikke at tage mig sammen til at søge hjælp til stresshåndteringen. Men det skal jeg, det ved jeg. 

Jeg skal ud af min passive dvale, og gøre noget der er godt for mig. Men det bliver med små skridt ad gangen. Har jeg for mange aftaler, så glemmer jeg det hele. Lige nu er min mand min hukommelse, og husker aftaler, vigtige datoer og møder. Det sker, at det glipper, for han er også et menneske. Men jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort uden ham.

Jeg kan blive så vred på mig selv over at min hjerne ikke fungerer som den plejer. Jeg skal tage mig sammen til at ikke at blive så vred på omgivelserne. Det er sket en par gange, at nogen der bare vil hjælpe i en god mening, fik min hidsighed at føle. Det var ikke med vilje. Undskyld.

Jeg hader at være den sure mokke, dragen der spyr ild og galde ud over min mand og mine børn. Dog aldrig Teo. Min grænse går der. Det er sgu synd for Max, for det går altså lidt ud over ham. Hvem er den sure rejekælling der råber ad ham? Hvem har overtaget hans mors krop? Jeg er blevet bedre end før sommerferien, men det kræver flere redskaber som jeg umiddelbart har lige nu.

Jeg er ikke mig selv, men jeg er nødt til at blive en ny "mig". For den originale model er krakeleret. Jeg skal finde lappegrejet af det stærkeste slags frem. Bær over med mig, lige nu er jeg en såret kriger.


4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...