torsdag, august 06, 2015

At føle sig vingeskudt....



Noget jeg har måtte sande om mig selv, jeg er ikke som jeg var før. Jeg føler mig tappet for kræfterne, både fysisk og psykisk. Skønt som jeg troede at min depression er kommet lidt på afstand i løbet af sommerferien og at jeg igen kan trække vejret helt ned til lungespidserne. Og jeg atter er min gamle jeg, hvor jeg kan tage diskussionerne op med andre, argumentere med ordene som har rumsteret i mine tanker over bestemte emner og tage livstag med fremtidige udfordringer. Så får jeg med hammeren lige i bægeret. Depressionen rammer en igen og jeg slynges tilbage til starten.

Sommerferien var som en lille, tryg boble hvor jeg var sammen med dem jeg elsker mest på jorden og det eneste jeg skulle tænke på, om hvorvidt vi skulle have frikadeller eller pandekager til aftensmaden. Nu er ferien ovre, og jeg har tusinde ting i mit hoved og føler mig som en decideret fiasko over de mange løse ender ang. fremtiden, de to eksamensopgaver jeg faktisk rigtigt gerne vil lave, hvorfor ingen vil have min arbejdskraft, økonomien, de forventninger mine omgivelser har til mig, om Teo og Max, ja selv det sk... vindue som min mand var så uheldig at få krakleret under havearbejdet. Jeg har ondt i alle mine led, jeg beder om massage fra min mand hver dag og jeg ved godt hvorfor min krop jamrer sig. Men jeg O R K E R bare intet. Jeg er så træt, men kan ikke sove. Jeg blev tilbudt sovepiller, men er bange for at blive afhængig af skidtet. Jeg kan ikke forholde mig til aftaler der er længere fremme end en par dage.

Jeg har ikke talt med en psykolog. Jeg orker det ikke. Men jeg skal tale med min læge i næste uge. Stakkels kvinde... Hun troede garanteret at jeg har fået det bedre.

Jeg føler mig ærligt talt vingeskudt. Min indre kriger er skredet ad h... til. Jeg kan ikke brøle. Mærk min smerte.

2 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...