onsdag, juni 24, 2015

Urd, Verdande og Skuld

Siden 2013 har hele familien fået mange bumps på vejen, at jeg føler at vores liv er rodet og filtret. Som om nornerne Urd, Verdande og Skuld behændigt har gjort sit for at flosse vores livstråde. De tre norner sidder der ved Yggdrasils ene rod og spinder menneskernes livstråde, og ved hvert barns fødsel sidder en norne og bestemmer et menneskes livslængde, trådens tykkelse og menneskets historie. Sådan som vores er filtret sammen for tiden, måtte det nærmest være ubørstet uld. Indtil da, har livet været god og solid som bomuldstråde i alverdens farver.

Urd repræsenterer fortiden - og vi har tænkt os til kvalmepunktet over hvorfor det lige skulle ramme os. Noget fra fortiden, som vi har gjort at vi skal udfordres sådan? Vi kan via blodprøver finde ud af både det ene og det andet om vores DNA og udfald på hvilke slags børn vi har. Hvorfor Teo og hvorfor ikke Max? Eller omvendt. Men sandt at sige, at fortiden er fortiden, vi kan ikke gøre noget ved det der allerede er sket. Det kapitel er overstået.

Verdande repræsenterer nutiden - og sandt at sige er hun noget af en bitch. Hun har sat os mange forhindringer i vejen og glemt at fortælle os med vilje at de er der eller give os en løsning på hvad vi skal gøre. Så vi har råvildet forsøgt os frem, nogle med gode resultater og andre med uheldige indfald. Verdande leger kispus med os, vi kan ikke fange hende og få den viden vi tørster efter som kan hjælpe og berolige os. Hun sidder der et sted i et skjul og flosser lidt på vores livstråde.

Skjuld repræsenterer fremtiden - hun er den der kender vores livslængde og skærer den over til sidst. Hun er både en engel og en dæmon, hun kan forløse os, da hun kender fremtiden, men hun må ikke fortælle os det. Der er hende der sørger for at tråden kan blive til bomuldstråde igen, ja endda silketråde. Men menneskeheden har en fri vilje og via vores handlinger tilgivekender hun sin magt.

Det er noget af den visdom jeg har hvervet mig, forhåbentlig bruger jeg det klogt.

1 kommentar:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...