torsdag, maj 14, 2015

Når det ikke længere er nuttet...



Teo fylder snart 3 år, og han er noget af det dejligste man kan forestille sig, han er charmerende selv når han vokaliserer som et lille barn, hans øjne slår smut og smiler så sødt. Alle falder for ham, og det er præcis det der skete igår da Teo var indlagt på Århus Kommunehospitalet pga. mellemøresbetændelsen, der altid skal observeres og gives medicin når det er et barn med Cochlear Implant.

Sygeplejersker, læger og andre mennesker synes at det er så sødt at han løb frem og tilbage på gangen, smilte og hilste på andre med øjnene. De talte til ham som om han var et hørende barn, og de behandlede ham ikke anderledes. For han ser jo ikke anderledes ud end de andre børn. De var overbærende da han lavede lidt unoder, såsom at rende ud af hospitalet på bare fødder, fordi han har fundet ud af at trække i strengene for at få dørene åbnet. Jeg derimod syntes ikke at det var særligt sjovt at rende efter ham hele tiden. Det er med hjertet i halsen og meget svedige hænder jeg får, når han laver unoder. At irresætte en autist hjælper ikke. Teo forstår et nej, men han lærer ikke at forstå konsekvensen af sine handlinger på samme måde som andre småbørn der får forklaret hvorfor. Et nej er lige nu, indtil næste gang han gør det samme igen.

Det er farligt for ham, han forstår ikke at biler kan dræbe en når man går ud foran dem, han registrerer ikke kulde på samme måde som mig, han er ikke mistænksom over for fremmede og dermed et nemt offer for voksne der slet ikke vil børn det godt. Det er fandme hårdt.

Det er nok knapt så nuttet hvis Teo fortsat render ud kun i t-shirt og underbukser når han fylder 7, 8, 10 eller ja endda måske 14 år. Så begynder han først at få virkelige problemer der. Folk vil tro at det er noget galt fat med ham og at vi som hans forældre ikke har opdraget ham godt nok. At han er en møgunge der må gøre lige hvad han vil. Men han har bare en udviklingsforstyrrelse. Det tager længere tid for ham at forstå alle de adfærdsmønstrer som vi "normale" også kaldet NT (neurotypiske) bruger her eneste dag uden de store anstrengelser.

Så døm ikke hvis du ser og hører om forældre der har store børn i klapvogne, har fået indlagt GPS i deres børns tøj, sko, tasker og ure, går fra sociale arrangementer i utide, giver deres barn hvidt brød, slik eller andet usundt for det kan være det eneste barnet vil spise, en mor der vil trøste sit barn der får en nedsmeltning i supermarkedet, acceptere at de er nødt til at sige nej tak til invitationer til arrangementer på offentlige steder fordi forholdene ikke taler til barnets fordel og mange andre ting der i samfundets øjne stikker ud fra normen. 

4 kommentarer:

  1. Hej Elisa.

    Jeg håber, at jeg må kommentere. Måske lidt negativ kommentar...

    Et dejligt billede af Teo og øv for ham at blive indlagt pga. MØB. Men det er IKKE altid for alle, der har CI at blive indlagt på grund MØB.

    For det er da nok med pencillin at få, når man har CI og MØB.

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...