onsdag, maj 06, 2015

At hoppe højt...


Vi vil altid have det i underbevidstheden, at alt hvad vi gør med Teo, vil tingene tages med udgangspunktet i hans autisme. Selv om vi prøver at lade være med at lade det definere ham, så er det en stor del af ham. Alt de kognitive og sociale færdigheder som andre børn gør "normalt", er noget vi skal bruge ekstra tid og energi på at lære ham, og det vil foregå med hans diagnose in mente. Vi er hans forældre først og fremmest, men forskellen er, at vi i vores roller som forældre skal lære fra sig med nogle andre pædagogiske redskaber, som vi ikke anvendte med hans storebror. Vi er mere bevidste om hvad vi gør, blandt andet ved at kommunikere med ham.

Kognitivt er han bagud for sin alder og socialt endnu mere bagud, men allerede efter en måned i specialbørnehaven, har han taget adskillige kognitive kvantespring. Et eksempel...

Det kan lyde ret banalt for jer med "almindelige" børn, men noget af de første ting vi lagde mærke til ved hans autisme var, at han ikke kunne hoppe. Hans krop blev stivnet og leddene ubøjelige når vi ville have ham til at hoppe, og uanset hvor mange gange vi prøvede på det eller han så de andre børn i vuggestuen hoppe på springmadrasser, så knækkede han ikke koden. Det er en ret simpel indlæring børn på 1-1 ½ år lærer ved at observere hos andre. Men den form for handling fra observation til at imitere fysiske bevægelser kunne Teo ikke, og nok altid vil have problemer med. Det er en mekanisme der glipper hos en del børn inden for autismespektrumsforstyrrelser. Det skal en bunke tålmodighed og gentagelser.

Hvad gjorde den lille dreng igår? Han hoppede rundt i forældresengen med det største smil i hele Tranbjerg. Sejr!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...