mandag, september 22, 2014

Kik op



I den sene aftentime var jeg på vej hjem fra byen, og ved stien med sparsom belysning havde jeg næsen begravet i kommentarsporet hos endnu en facebook side, hvor andre folk ofte snakker mere end de reelt sætter handling bag ordene. Denne aften læste jeg noget så ligegyldigt som at man vil boykotte en pågældende restaurantkæde, kastede jeg et hurtigt blik væk fra mobilen, for at spejde efter den nærmeste gadelygte og standsede op for at kikke opad. Helt oppe over mig i den mørke efterårshimmel var der tusindevis af stjerner fanget i evig rokade af stjernekonstellationer. Her stod jeg under et scenarie der strækker sig over tusinde år, så lang tid vil det tage os til at nå bare en af dem. Jeg husker mine spejderlæredomme om astronomi og staks dukker ord som Karlsvognen, Lille Bjørn, Supernova, Mælkevejen, døende stjerner, meteorregn, planeter og så videre. Så er man pludselig den lille, et støvkorn i universet. Visheden om det, det er større end Gud selv.

Jeg må knibe mig selv i hånden engang imellem over at flytte til et sted hvor jeg reelt kan se noget uden at byens lys slører nattehimlen for mig og at jeg kan trække vejret dybt nede i mine lunger uden at smage udstødningsosen. Jeg takker for de views jeg får lov til at opleve dagligt, selv nu hvor de fleste morgener indhylles i regn og mosekonens bryg. Også selv om jeg heller end gerne vil blive under den varme dyne, så er det alligevel noget over et sted som her hvor jeg bor, der er frisk og sprød. Hvor verdenen er ny, og intet ondt sker en lige i det øjeblik.

Kik op, og læg mobilen væk.



1 kommentar:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...