onsdag, juli 23, 2014

Similisamleren


Jeg kan mægtig godt lide smykker, og jeg har da erhvervet mig en del synes jeg. Men jeg får aldrig nok. Jeg vil helst have af god kvalitet og noget jeg kan bruge om 10-30-50 år. Men der sniger alligevel en del similismykker ind. Hvem mon jeg har det fra? Godt nok er mine mor glade for smykker, og har selv en del, men den ultimative similisamler er....



Mormor og morfar - 1970ish....


Min mormor! Det første billede viser faktisk en lille udsnit af de mange brocher hun har samlet på. Hun var virkelig glad for smykker, af både de ægte og uægte slags. De uægte har hun en bunke af, og jeg arvede et lille træskrin og der lå der en skattekiste af simili og halskæder i lange baner.

Mormor i sin have - 1997

Min mormor var altid pænt og konservativt klædt på, hver dag uden undtagelsen. Jeg tror ikke at jeg nogensinde har set hende klædt i denimstof eller modeluner der ramte de forskellige årtier. Det er pæne skjorter og bluser og nederdele der var hendes uniform. Hun havde et flot bølget hår, som jeg stort set husker som jerngråt over til kridhvidt hele min barndom. Hun gik med smykker i alle vågne timer og skulle man noget steder, så fik læberne et lag lyserødt læbestift og en skvæt parfume der bølgede om hende når hun gik forbi en.

Mig og mormor - 1981
Min pæne og konservative mormor sagde aldrig direkte at hun elskede os, men hun viste det blandt andet at sørge for at jeg og min bror aldrig fik et nej til alle de røde og grønne sodavander vi bad om. Hun legede med os da vi var små, hvor vi spillede stangtennis i godt vejr og kort når det var dårligt vejr, smurte toastbrød med smør og sukker. Sagde at jeg var dygtig og klog mens jeg havde næsen i bøgerne, sagde aldrig nej når jeg havde brug for overnatning i København. Hendes hjerte var åben og uden fordom, hun så mennesket bag religion, sprog og baggrund.

Når jeg ifører mig smykker, hylder jeg hende.

3 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...