fredag, juli 04, 2014

Fredagstoner - noget helt personligt


Denne her sang betyder meget for mig, det er nemlig Teos vuggevise. Under begge graviditeter brugte jeg to eller rettere tre vuggeviser som jeg sang for dem hver dag mens jeg ventede mig. Max' er "Jeg ved en lærkerede" og "Solen er så rød mor" og Teos var foruden for "Jeg ved en lærkerede" denne her sang "Under stjernerne på himlen", der egentlg er en melodi grand prix sang, men Rasmus Seebach genoplivede sangen og den blev råspillet i radioen og i tvet, så til sidst sang jeg den selv for Teo. Han blev altid noget så rolig når han hørte den.

Da vi flyttede til Tranbjerg da Teo var 8 måneder gammel, klæbede jeg to vers fra sangen op ad en væg i Teos værelse. Jeg pyntede op med uroer, bamser, puder og en stol ved tremmesengen for at gøre det hyggeligt. Det syntes Max var så dejligt, og det ville jeg have at Teo skulle have den samme oplevelse. Men kort efter vi var flyttet opdagede vi hans høretab. Lige fra dag 1 stoppede jeg med at synge for ham, for hvad fik han ud af det? Det var på sit vis lidt smerteligt at få frarøvet noget jeg synes er en god oplevelse.

Så hver gang jeg hører denne sang, føler jeg glæde og sorg, et tab nogen måske synes er fjollet, men det betød noget for den relation jeg troede at jeg også skulle have med Teo. Den samme jeg har til Max. Men måske en dag, når Teo virkelig har fået det fulde udbytte af sine CI'er og er gammel nok til at forstå hvor smuk den sang er, vil han høre den sammen med mig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...