torsdag, juni 26, 2014

Turen går til....


 Engang for længe, længe siden, næsten 13 år siden var jeg på interrail sammen med en veninde. Turen gik ned gennem Paris. Nice, Cannes med endagstur til Monaco, Venedig, Firenze og med en lille afstikker til Pisa, hvor vi så endelig ankom til vores destination, Rom. En lille måned rejste vi, og dengang havde jeg ganske vist en mobil, men jeg brugte den kun én gang, og det var til min bror for at fortælle at vi kom fint til Rom. Mine forældre havde ikke mobiler på det tidspunkt. Jeg havde ingen mobiloplader med og da jeg så kom hjem, var der stadig strøm på. Jo, det er skam godt kram Nokia kunne lave.



Billedet af mig er fra Cannes, hvor jeg og min veninde spiste ved Hard Rock Café. Det er så et håndaftryk af Marleé Matlin. Jeg var tilpas duperet over hende dengang. Og ja, jeg var meget brun i ansigtet. Reelt en 3-4 dage før var jeg på stranden i Nice og der blev jeg stegt godt igennem trods solcremen. Jeg var RØD som en hummer. Jeg sov ikke i 2-3 døgn af smerter. Men siden da har jeg aldrig haft problemer med at få farve på ansigtet. Jeg er faktisk helt tød fra top til tå, men lyset snyder.


Her er vi ved den spanske trappe i Rom, det er faktisk den første dag efter vi ankom og fandt youth hostel vi skulle bo på i de næste 2 uger.


Vi kom for at se håndbold, det var nemlig World Games for Deaf i Rom i 2001. Også bedre kendt som døves olympiske lege. Der var både et kvindehold og et mandehold. Mændene gjorde det godt, men kvinderne var flyvende. De bankede alt og alle ud af banen. Håndboldarenaen var en lille sportshal der faktisk var en rund bygning med én bane og meget dårlig ventilation. Danskerne fyldte godt op, både turisterne og sportsudøvere kom for at heppe på døves egne jernhårde ladies. Jeg var en lille smule overtroisk, da jeg havde en rød uldnederdel på til de første kampe og det gik så godt, så jeg tog dem på hver gang til alle kampe. Jeg er ret sikker på at min varme nederdel, jeg svedte tran i, havde en andel i sejren. :D Det var en god stemning generelt der og det var vildt stort for os at møde døve fra hele verdenen. Men Rom vil for altid være forbundet med med meget kaos under disse to uger. Jeg har ikke været på besøg i den by siden da.

De sidste lire blev brugt på en pizzaria, og vi var ved at være trætte af at se på hinanden til sidst. Men det ventede os halvandet døgn togtur hjem før vi helt kunne slippe hinanden.Det var en god og speciel rejse, jeg aldrig vil glemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...