tirsdag, februar 04, 2014

Hvad Max ubevidst fortæller os...


Som forælder lærer man efterhånden at spotte de skjulte signaler vores børn sender ud til os, og jeg ved at Max udtrykker sig kreativt og følelsesmæssigt ved at tegne, og det gør han meget lige nu.
I næsten hele 2013 havde Max en tegnetørke og virkede usikker på sig selv og idéforladt. Han kunne ikke få sig selv til at tegne, og de få ting han lavede sidste år bar præg af at være halvhjertet, med mørke farver og kun fordi børnehaven sagde at nu skulle han det. Man kan tænke over hvad året 2013 har båret præg af, og der var store omvæltninger. Flytningen, skift til en hel ny børnehave og by, lære nye mennesker at kende, lillebroren der var mest i fokus og de perlerække af børnesygdomme der væltede ned over os alle på én gang. Nu er vi over det værste (forhåbentlig) og Max er i sin es lige der i børnehaven. Han elsker stedet, og de har gode pædagoger der virkelig har sættet gang i hans eventyrlyst og tegneglæde igen. Farverne er glade og klare og han kommer hjem med en strøm af tegninger hvor der er spækket med symboler på hvad der er vigtigt for ham. Jeg er glad for at han er tilbage igen, min store, følsomme dreng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...