torsdag, oktober 17, 2013

Min vinkel på hørelsen (tolkning)

Mette over fra den her blog har skrevet et par indlæg om hendes vinkel på (tegn)sprog og hørelsen generelt. Jeg synes at jeg lige vil bidrage med noget, det lyder måske lidt negativt, men det er nu engang min vinkel på hørelsen generelt.
 
Jeg er en storforbruger af tegnsprogstolkning i mange sammenhæng, og jeg er virkelig glad for den mulighed at være ligestillet som forælder, borger og kommende studerende. Jeg opfatter tolkene som min stemme og mine ører, et redskab jeg kan bruge i det offentlige forum.
 
Men jeg er flere gange stødt på at hørende nærmest jubler, når den døve klarer sig uden tegnsprogstolkning og de døve synes at vedkommende er modig. Et godt eksempel kan jeg nævne her, en på Facebook fortæller at hun har født et barn forleden dag, og endda uden hjælp af tolk. Straks vælter der ind med lykønskninger, også fra mig. Men det slår mig at under kommentarerne, skriver folk at det er utroligt flot gjort at klare det uden en tolk. At det var modigt gjort.
 
Tja... Jeg havde tegnsprogstolkning med til mine fødsler, og har været vanvittig glad for det, for det var en meget vigtig for mig at få alt med, og ligeledes for min mand. For tolke for min mand mens jeg fødte havde jeg så ikke lige overskud til. Jeg fik to børn, jeg gik med veer i rigtig mange timer og kæmpede alt hvad jeg kunne for at kunne få lov til at føde "normalt", men tog en modig beslutning at prioritere deres liv højere end mit og lade mig få kejsersnittet, begge gange. Jeg var udmattet, men følte mig som det sejeste i verdenen. Fordi tolken var der til at sørge for at der var uhindret kommunikation mellem mig og hospitalsvæsenet. Er jeg mindre modig fordi jeg havde en tolk med? Mindre sejt gjort? Gu' er det ej.
 
Tegnsprogstolkene er et vigtigt redskab for mig og mange andre, men det er stadig nogle både hørende og døve, der tillægger tolken en pædagogisk funktion. Det har de så ikke. På noget måder. Jeg har stor respekt for deres arbejde, og jeg jubler altid indvendigt, hvis en hørende person henvender sig til tolken og henstiller sig dem som en med en pædagogisk funktion, hvor så tolken henviser til at spørgsmålet stilles direkte til den døve. Jeg medgiver at visse døve bruger tolkene noget mere end bare som et kommunikationsredskab, og endda at nogle tolke overtager en pædagogisk rolle. Men jeg vil ikke slås i hartkorn med dem. Jeg synes at det er modigt at bruge tolk, for jeg er her, lige i dit synsfelt.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes ikke det er modigt at tage en fødsel uden tolk, jeg synes det er at tage unødige risici på sig og ungens vegne.

    Nu var bemeldte kvinde heldig at det gik som det skulle, men hvad havde hun gjort hvis der var opstået komplikationer og ved hun reelt hvor meget kommunikation hun måske er gået glip af, al den stund der ingen tolk var.

    det er dumt, med dumt på

    SvarSlet
    Svar
    1. Du siger det som det er. Jeg har tænkt det samme, men ikke turdet sige det fordi det lyder hårdt. Men det er jo sandt. Dumt med dumt på.

      Slet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...