fredag, juli 05, 2013

Stokdøv

Det er hvad han er. Lægen sagde med gravalvorlig mine at Teo slet ikke kunne høre noget, som i intet, nada og nul. Det hedder så 120 dB, altså stokdøv, døv som en sten (jojo, det er skam et rigtigt udtryk) Så der er på med apparaterne.


Lidt omsonst efter min mening, men lægen mente at lidt lydstimulering er bedre end intet. Han reagerede lidt på 95 dB. Det er dårligere end jeg kan høre, og jeg hører virkelig røv og nøgler, og kun liiiiidt bedre end Doug. Så han rykker op foran i køen af småbørn der skal have CI. Han er allerede ældgammel af alder af 1 år, så til efteråret skal han under kniven, og det er sådan set lige om lidt. Men nu får vi fred til august, for ferie har Teo brug for, ikke flere pillen i ørerne og jeg med tårerne i øjenkrogene når jeg holder hans arme mens han undersøges med grimme instrumenter. For hold da op, hvor har mit hjerte blødt for lille Teo. Det er aldrig sjovt at se min angst genspejlet i hans grådfyldte øjne.

2 kommentarer:

  1. Puha sikken en besked. Selv om I måske var lidt forberedte må det havde været hårdt. Men dejligt med ferie, så han kan genvinde tilliden til jer igen. Håber I får nogle dejlige dage sammen.
    Tak for tilbudet om hjælp til bloggen. Det kan nu godt være jeg vil benytte mig af det :) Men prøver lige lidt selv.

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...