tirsdag, april 30, 2013

Ærligt talt fra en "tung" løber

 
Hvis du spørger mig hvordan det går med at løbe, ville jeg heller end gerne sige at det går super og at det er så nemt. Men det er det ikke. Jeg har ikke noget imod at blive forpustet, og jeg mærker at min kondition er blevet forbedret i de sidste tre uger. Men det er også hårdt, for jeg bliver straffet for at være overvægtig. Min fejl, I know. Mine knæ har ikke godt af det. De sidste tre gange har jeg døjet med ømme muskler/sener whatever lige bag knæene, og de er dagevis om at komme over ømheden. Det er rigtigt træls, og jeg er skuffet over mig selv. For jeg vil så gerne kunne følge et program til punkt og prikke. Jeg har presset mig selv lidt mere end mine knæ kunne klare, og jeg må nu til at skrue ned for ambitionerne, og løbe i kortere tid. Men jeg har det med at miste lysten, når processen ikke er som det skal være. Jeg må mande(kvinde) mig op og tænke, ok jeg har ikke nået 100%, men jeg har nået 80%, det er stadig 80% mere end da jeg startede på det her projekt. Jeg prøver igen i noget roligere tempo på torsdag. Så må jeg tage skyklapperne på, og lade være med at sukke over dem der haler mig indenom allerede fra starten.
 
Nu hvor jeg er begyndt, så må jeg da afslutte det!

5 kommentarer:

  1. 80 procent er også et godt sted. Kan godt følge dig i at skuffet over ikke at kunne følge et skema hekt hundrede. Men jeg vil også benytte lejligheden til at sige hvor ser du godt ud

    SvarSlet
  2. Jeg synes som udgangspunkt at det er rigtigt godt, at man overhovedet kommer ud af døren... Respekt herfra for dét.

    SvarSlet
  3. Til lidt opmuntring: Det der smerter lige nu er dine muskler og sener der bliver brudt ned for at der skal bygges nye og stærkere muskler og sener op der bedre kan klare din nye livsstil med løb i hverdagen.. Så se det som et fremskridt.. Og tag den med ro (med ro, mener jeg at skrue lidt ned for afstand samt hastighed når du løber) i ca en uge.. Og så er du stærkt tilbage, og det vil du osse kunne mærke og du vil kunne gennemføre det med 100%. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre Sofie, så er der håb foruden.

      Slet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...