mandag, april 15, 2013

2 måneder

Så længe har vi boet i Tranbjerg. Der har været en spændende begyndelse. Vi følte at vi praktisk talt flyttede så langt ude på "landet" at det var i orden at gå i Fakta i træsko og vi har udsigt over en mose med et forladt spøgelseshus ude i forhaven. Den nærmeste legeplads er lavet af træ og der er endda en bål-hytte. I Frydenlund havde vi udsigt til betonlejligheder og legeplads af jern, så jo, det er en omvæltning. Men det er en positiv omvæltning. Om vi er færdig med at pakke ud? Ja da, men det er mere det med at indrette og finde plads til tingene. Så vi har smidt meget mere ud. Naboerne er supersøde, og vi var med til påskeægjagt med dem, vældigt hyggeligt. Det slags kan jeg godt anbefale. I Frydenlund vidste jeg knapt hvad naboerne hed eller lavede.
 
Så har jeg fået to nye hobby, den ene er så lidt havehalløj, nogen Søren Ryge eller Claus Dalby er jeg ikke, men indkørslen er blevet et slags ekstra rum for os, da solen er der den meste af dagen, og det skal udnyttes. Der er indkøbt højbeder, planter sat til spirring, og noget grønt er allerede sat ud. Forhåbentlig er der slut med natfrost for denne gang. Ellers har jeg fået en have buddy. En jeg kan spørge om alt muligt åndssvagt om haver uden at hun griner alt for meget af mig, for hun har også været der. Så er det jo fint nok 

Diverse frøer er sat til spirring, mest dahliaer og krydderurter.

Det er lavendel, Anouk, ikke spiseligt (øj øj, jeg er klog!) Potten er vist Doug's farmors.
 
 




Den anden hobby holder jeg lidt hemmeligt endnu, skal lige se om det bliver en succes, men ja, jeg er glad for den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...