søndag, marts 24, 2013

Palmesøndag


Hvad laver man på palmesøndag - stort set ingenting. Men vi fik besøg af mine forældre i dag. Det var skønt at se min far igen, om end i noget tyndere og svækket udgave. Men stadig bedre end at se ham i en hospitalseng med en respiratormaske på. Han har fået en mulig diagnose, ikke så overraskende hans tidligere livsstil taget i betragtning. Jeg har så læst en masse om det, og er delvis beroliget og nogenlunde afklaret over forløbet. Men sjovt er det ikke ligefrem. Det skal ikke være sådan et halvtrist indlæg. Det er bestemt ikke mening. Men jeg tror at det er rart for nogle af jer at vide, at det ikke altid er lutter familieidyl og hjemmebagte boller herude ved os hver dag. Vi er en familie på godt og ondt. I medgang og modgang.
Noget andet er, at jeg har "opdaget" Facetime, nøj, hvor er det smart. En veninde som bor nordpå har endnu ikke besøgt os, var helt nysgerrig efter at se hvordan vi bor, så fik hun da en rundtur i huset med Facetime. Det var sjovt med sådan en anderledes rundvisning.
Forresten, så er der stadig en Give Away i gang her, man kan være heldig at vinde en helt splinternyt DVD, Tal med tegn. Det er en DVD til børn fra 6 måneder til 3 år, hvor man kan lære hverdagstegn. Stort hit dengang med Max.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...