mandag, december 31, 2012

Nytårskalvakaden 2012

Når jeg ser tilbage på året der er gået, er der uden tvivl sket en del på den personlige front. Det var året jeg ventede mit 2. barn og gjorde mig mange tanker som 2. gangs mor blandt andet her, her og her 

4 måneder henne

Marts var den måned min mand fyldte 30 år, og endelig kunne jeg sige at vi er et par i 30erne, og Doug fik en rigtig god dag med sine venner og familie. Det kan blandt andet ses lige her og her.

Ved gavebod

Som ældstesønnen og en af yndlingsemner på min blog optræder Max selvfølgelig meget, og han i 2012 var i gang med en masse omvæltninger, blandt andet det at skulle være storebror. Så vi sørgede for at være om ham lidt mere end vi plejede og vi ville gerne have at han skulle vide at trods han måske ikke kan huske begivenhederne, men følelsen af varme og familien skal findes i hjertet og i maven. Nogle af begivenheder var skægge blandt andet her og andre var dejlige, blandt andet besøg og lign. her, her og her men Max oplevede også sorg for første gang, noget det gjorde ondt i hjertet at se på, han mistede sin bedste ven W, det flyttede til en anden by, den kan læses her.
 
I juni skete der to ting samtidigt, jeg fødte min 2. søn, Teo, se her, og det var mindst en lige så stor glæde som med Max. Fødselsberetningerne for begge drenge kan læses oppe ved headeren for dem der har lyst.
 
Få minutter gammel
 
Mødet med Teo var både fantastisk, men også noget helt mærkeligt for mig og kan læses her. I dag kan jeg ikke forestille mig vores familie uden ham. Han bringer meget glæde og latter med sig.
Den anden store ting der skete i juni er, at min mand blev færdiguddannet som bearbejdningssmed, og så blev han kastet ud i arbejdsløsheden. Men han har ikke siddet på sin flade, udenover at være aktiv jobsøgende, er han en fantstisk far, for jeg fik virkelig brug for hans hjælp da vi stod med to drenge. Han er fantastisk med Max, men jeg tror at der er skabt et særligt bånd mellem ham og Teo, for i modsætning til dengang med Max, er han hjemme med Teo døgnet rundt og tager sig mindst lige så meget af ham som jeg gør. Især når jeg farer landet rundt til bestyrelsesmøder og andre møder. Der er ingen tvivl om at min kærlighed er 10 gange stærkere i dag end da jeg først mødte ham.
 
Tre generationer af Madsen foran Dougs svendeprøve.
 
I familien har vi både oplevet glæder og sorger, vi mistede dem vi holdte af, livet blev skrøbeligt og døden rykkede tæt på. Det har været hårdt for dem fra Svendborg, men vi beundrer den styrke de besidder, at kunne vise at det er sgu okay at være ked af, og vise det, men santidigt være fattet nok og prøve på at komme videre på en eller anden måde. Vi har fået indlempet et nyt familiemedlem, der til 2013 giver os endnu en glæde og en rigtig god grund til at vi kan komme af med vores babyudstyr. Være forberedt Uglebølle!
I min side af familien er der ikke sket den store, mine forældre har det godt som man nu kan have, to hårdtarbejdende mennesker. Egentlig kunne min far godt gå på efterløn, da han er 62 år, men det gider han ikke. Han bliver på sin pind til han falder om, ligesom vores lands Dronning. Desuden har de i et 1-værelses lejlighed i Viby stadig til salg. Så hvis du mangler en studielejlighed et godt sted med gode busforbindelser, så sig lige til.
 
Der har naturligvis været fødselsdage i oktober, blandt andet Max' som jeg lavede mine fondantlagkagemesterstykker (langt ord!)
 
 
Så var det også vand på hovedet til den lille fyr.
 
 
Så er vi ved at nærme os enden på dette lange indlæg, og hvad der mon skal ske i 2013? En hel del faktisk, men det største er, at vi skifter postnummer til 8310. Ja, det er sgu vildt, og det er nævnt her og her. Nu er det mindre end 2 måneder til, og jeg panikker lidt. Ganske lidt. Men vi når det sgu nok. Det skal vi bare.
 
Om jeg har nytårsfortsætter? Tjo, kun et, som jeg skal holde. Det er en løfte jeg har givet mig selv. Det involverer....
 
 
Helt nye Ascis sko med neonpink snøre, størrelse f....ng 40! Jeg brugte str. 38,5 før de to graviditeter lavede mine fødder om til andefødder. Jeg skal lære at løbe. For jeg har bestemt mig, at til sommer skal jeg deltage i et 5 kms løb. Uha! Jeg kunne lige så godt sige at det er en marathon. For det er det for mig. Jeg har siden jeg blev 30 år tænkt, at hvis jeg skal have et godt helbred, så er jeg nødt til at starte NU! Det er i den årti kroppens fit går ned ad bakken hvis man ikke sørger for at stoppe det lidt. Jeg er ikke god ved mig selv, jeg er vældig glad for sukker og mad der indeholder hvedemel. Det går ikke længere. Jeg vil til at starte med skære det halve ned. Kolde tyrkere virker ikke på mig, det går godt en tid, så falder jeg med et brag. Prøvet det, og været der, mange, mange gange. Så vær mine vidner og hep på mig. Hvis du er i nærheden af 8310, og kan løbe 100, nå nej, bare 20 meter uden at få sidestik, åndenød, sved på panden og nær-dødsoplevelser, så inviterer mig med ud at løbe/gå/kravle. Det vil jeg sætte pris på.
 
Vi slutter af med mine guldklumper, mine dejligheder aka mine to skønno drenge, for der findes ingen bedre og smukkere end lige de to.
 
 
Godt nytår til alle og vi i det nye år, her på bloggen og ude i virkeligheden.
 
 

2 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...