torsdag, december 13, 2012

Max som terne og historien bag Lucia





Der var engang en ung pige ved navn Lucia. Hun boede sammen med sine forældre på den varme ø, Sicilien, ved Italien. Hun var en ganske almindelig ung pige, hvis forældre var velbeslående. I en ung alder blev hun lovet bort til en ung mand der kom fra en romersk familie der var kejsertro.
 
Hun valgte med sin familie at blive kristen, og tro på én Gud, og ikke på de mange guder som Romerriget troede på. Det var i det 3. århundrede e.kr. Som en del af at være under Romerriget, skulle man ofre til kejseren. De kristne vil bede for kejseren og for Romerriget, men ofre noget til ham, ville de ikke. Derfor blev kristne udråbt til at være fjende af Romerriget og derfor skulle dræbes. Så familien valgte at skjule det. Men Lucia kunne ikke få over sit hjerte, at afvise andre bange, medkristne på flugt. Hun hjalp dem i sikkerheden og gav dem mad og vand. For at lede de bange medkristne, bandt hun en krans ovenpå hovedet og satte lys på den, så de kunne følge hende i nattens mørke. Hendes tro og godhed bragte hende i fare.
 
En rejse til nabobyen fik alvorlige konsekvenser for Lucia. Hendes mor blev meget syg, og derfor valgte Lucia at bede ved en helgenindes grav. Hun lovede at vie sit liv til kyskhed og Kritus. Ved et mirakel blev moderen rask. Lucia holdt sin løfte, og gav sine jordiske gods og penge væk til de fattige. Det faldt hendes forlovede og hans familie for brystet, og de stak hende til myndighederne. De fandt hendes begrundelse både latterligt og farligt. Hun blev dømt til døden. Men Lucia er ikke sådan til at slippe af med.
 
Hun skulle sendes til en bordel, men de mænd der skulle anbringe hende der, de kunne ikke flytte hende. Hun blev udsat for grusom tortur og brændt på bålen, men hun døde ikke. Til sidst ender det med at dommeren selv måtte dræbe hende med et sværd. Hun blev til martyr.
 
Lucia er en af de få kvindelige helgener der findes i den katolske liturgi. Og det blev yderligere forstærket da hendes fødeby på Sicilien i 600-tallet e.kr. blev ramt af hungersnøden. Indbyggerne gik sammen i deres kirker og bad til deres helgeninde og beskytter om hjælp. D. 13. december sejlede et stort skib ind til byen med korn og hungersnøden blev afværget.
 
Skt. Lucia er helgeninde for de blinde og dem med øjensygdomme, hun afbildes ofte hvor hun holder en skål med to øjne i.
 
Lucia har fortjent sin dag hvert år.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...