onsdag, juli 18, 2012

At elske sine børn lige meget...

Det er noget jeg altid har tænkt over, gør man virkelig det? At elske sine børn lige meget? Alt hvad jeg før fødslen (af Teo) har læst mig frem til, at selvfølgelig gør man det. Man elsker sine børn lige meget, men på forskellige måder.
Med Max var jeg førstegangsmor, og jeg husker tydeligt at mit hjerte eksploderede af alt den kærlighed, da jeg så min lillebitte øgleunge for første gang. Det var det ultimative forelskelsessus. Jeg kunne ikke få nok af ham. Vi var som limet sammen nærmest døgnet rundt. Han skreg og var konstant sulten, så jeg ammede ham hele tiden Jeg oplevede den meget instense nærhed, båndet mellem os er lavet af titanium og ubrydeligt. Jeg var også lettere sindssyg af den konstante søvnunderskud og det har nok gjort at mine følelser var tættere på overfladen end ellers. Jeg måtte minde mig selv om at vi var 3 i familien. Mor, barn og far. Max var alenebarn i over 4 år og 7 måneder, så alle oplevelser med ham var bare højt prioriteret. Alt hvad han gjorde var nyt.
Da jeg først så Teo, fældede jeg en lille tåre, fordi han var højt ønsket, at vi skulle blive til 4 i familien. Men jeg oplevede ikke eksplosionen. Han så endda helt anderledes ud end Max. Jeg skulle lige komme mig over det lille chok. Jeg var klar til at føle instensen igen, men den er ikke så kraftig som med Max. Det er som små flammegnister der springer op, ikke det brølende bål. Som et enligt stjerneskud, ikke meteroregnen.

Hvordan ved jeg så at jeg elsker Teo lige meget? Vi sad sammen alene en nat inde i stuen for 2 uger siden efter jeg ammede ham. Han havde sin sut i munden, og kun en standerlampe var tændt. Jeg holdt ham tæt på mit hjerte, han lod sit hoved falde bagover. Han slog øjnene op og kikkede mig i øjnene, jeg ved ikke hvor længe det var, men oplevelsen var meget følelsesmæssigt intimt og tiden forsvandt. Jeg var slet ikke søvnig mere og det var han heller ikke. I hans mørkeblå øjne så jeg hele vores liv udspille sig, og det ville jeg for alt i verden ikke undvære. I ham så jeg mit spejlbillede. Jeg så mig selv i ham. Jeg så hans far i ham og ja, endda også hans storebror.

Jeg elsker ham lige højt. Gnisterne er ved at brænde op til et kæmpe bål.

2 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...