lørdag, juni 02, 2012

Fra skoldkopper til elefanter


I starten af ugen bukkede Max under for skoldkopper, de kom snigende en nat og slog ham ud med feber og blærer over det hele. Når jeg siger over det hele, så er det bogstavligt talt over det hele, i ørerne, inde i munden, mellem tæerne osv. Men Max er skam meget viljefast og faktisk også ret opfindsom. Jeg forbød ham at kradse i blærerne med neglene, for jeg er ikke interesseret i at han får småar overalt. Han kløede sig skam, han brugte puder, dørkarme, hårbørste, bordhjørner, ja sågar gulvet lå han og gned sin ryg med. Så når jeg sagde, lad nu være med at klø, svarede han bare at han ikke klør med neglene. Så ugen er brugt herhjemme til en masse tegninger, tv-kikkeri, at glide med ryggen hen over gulvet, middagslure osv.

Så ugens højdepunktet har været Cirkus Benneweis i dag. Max er ellers ikke let at imponere når der laves cirkusforestillinger, han har nok ikke fornemmelsen af at nogle numre ret faktisk er svære og farlige for os almindelige dødelige. Men elefanter, det forstod han. De er også nogle imponerede størrelser med kridthvide stødtænder (de var faktisk blændende hvide, og sådan ser vilde elefanters stødtænder ikke ud, men jeg synes at de ser "snittet" ud). Man kunne få lov til at sidde på en elefant i pausen, og han var straks klar.

Max er en forsigtigper af naturen, men i dag var han fyr og flamme, og han VILLE op. Spurgte ham flere gange om han var sikker. Han fløj nærmest selv deroppe og strålede over hele ansigtet. Jeg havde heller end gerne betalt meget mere for at se hans begejstring og åbenlyse glæde. Er det ikke et skønt billede!

4 kommentarer:

  1. Sej gut! Og ja dejligt billede :)

    SvarSlet
  2. Ej hvor er det bare et fantastisk billede.
    Hvor er det godt i kom afsted. Sikke et smil fra øre til øre så godt ;)

    SvarSlet
  3. Hvor totalt fedt at han mod på det!

    SvarSlet
  4. Priceless - det er virkeligt et HERLIGT billede.. og sikke et heldigt asen :D ;)

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...