onsdag, maj 09, 2012

Sorgens rose


Midt i blomsterfloret, stod du der
I skyggen,
Og sang din afskedssang.
Med rødderne så dybe,

Torne så spidse,

Duften så stærk, bittersød

 Og kronbladene tunge og falmende.
Solen har kysset dig for sidste gang,
Lærkesangen forstummede,
Nattens mørke tjener har favnet dig.
Med et suk daler det første kronblad ned
 og du siger farvel.
Elisa Klejs

1 kommentar:

  1. Mange tanker til dig.
    Det er en god måde at få bearbejdet sine følelser på.
    Smukt digt.

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...