torsdag, maj 10, 2012

35. uge og kyllingfiletter


En egentlig mærkelig overskrift, men okay... Føler mig som en satellit i kredsløb meget tæt på jordens stratsosfære. Jeg er tæt på at bryde ud i brand og ramme jorden med et kæmpe plask. Mit redebyggerinstinkt er blomstret op, skriver lister op og ned hvad der skal nås at gøre inden lillebrorens ankomst, og de håndarbejdsting jeg har sløvet lidt på, dem er der sat turbo på. Jeg har bøger jeg skal have læst inden da. Så læser jeg også lynhurtigt, hurtigere end jeg plejer. Jeg regner med at nå det, hvis ikke, får jeg ikke læst så meget som en side de næste 6 måneder. Bortset fra mails og Facebook. Ellers bliver min hjerne til grød.

Min mave er spændt godt ud, og jeg kan ikke længere bruge mine mavemuskler til at trække maven ind. Skal jeg forbi andre når jeg sidder inderst mod væggen, må jeg bede folk om at rykke ind mod bordet ellers får de en stenhård mave i nakken når jeg vralter sidenlæns. Jeg kan mærke at mælken løber til og jeg får ømme babselutter der vokser og dem må ingen undenover den lille røre ved. Bare ærgerligt Doug!

Jeg skal have hjælp til at komme op fra gulvet hvis jeg tilfældigvis befinder mig dernede. Ellers ville det tage tid og en par halv afrevne dørkarme at komme op. Og hvis jeg tilfældigvis helt uforvarende kommer til at strække mig i benene når man står op om morgen, bliver jeg straffet med de ledeste kramper. Så jeg venepumper benene før jeg står ud af sengen, så man i det mindste kan se de små gnallinger mine tæer er, der ellers ville være druknet i fødder der mest minder om vandpumpet kyllingfiletter fra Netto.

Toilettet er så det sted jeg opholder mig mest, skal bare se på et glas vand, så skal jeg fandengalemig TISSE! Det er så ikke en behagelig stråle jeg skal af med, men 5 måske 10 dråber hvis jeg er heldig. Så skal man igen... 15 minutter efter! Når Doug henter Max om eftermiddagen, er sofaen det første sted han tjekker ud, for der snorkbobler jeg tit og det andet sted han leder efter mig er faktisk toilettet.

Bevæger jeg mig længere end lige til Kvickly har jeg en gul kuvert med mig, en vandrejournal, og Doug er tiere begyndt at spørge hvornår jeg pakker en taske som jeg skal have med til Sygehuset. Det skal gøres snarest. Sidst fik jeg ikke en taske med, og bad Doug om at hente nogle tøj til mig mens jeg var indlagt, og han kom med uldne strømpebukser og en mavekort t-shirt i oktober. Jeg fik jo kejsersnit og var hæftet sammen med klammer, de harmonere ikke så godt med noget af uld. Så jo, jeg pakker en taske meget snart.

Jeg går på barsel fra og med på mandag, så er jeg ude af arbejdssøgningssystemet i omkring 40-42 uger. Men inden da skal vi lige ind og vende hos svigerne i Svendborg, glæder mig til at se dem, men jeg er ikke vild med den trappe ned til toilettet. I bælgravende sydfynske mørke om natten flere gange med en tissetrængende blære hver halve og hele timer og med en 4 årig der har hørelse som en radar. Han ved som regel hvornår jeg er vågen. Men regner stort set heller ikke med at jeg kommer til at sove sammenhængende i mindst halvt år. Men fortrænger det lidt, ellers bliver jeg lettere sindssyg at tænke på det.

4 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...