mandag, april 16, 2012

Mit værste mareridt

Har netop fået overstået en rigtig dejlig weekend på Castberggård sammen med min egen familie og mange andre familier. Weekender som denne bekræfter mig i at der er mangfoldighed i meninger, men bestemt også en masse fælles referencer os imellem. Weekenden har fået mig til at reflektere over mange ting, og CI er et af dem.

Dette indlæg er superegoistisk, det er en udgave af mit værste mareridt som jeg forestiller mig det. Mit barn er døv. Lillebroren kan ikke høre. Så skal jeg og min mand gennem processen med læger, konsulenter og andre godtfolk for at lillebroren skal have CI. Jeg forestiller mig møder, møder og atter møder, mens lillebroren undersøges på alle leder og kanter. Fremmede ord som AVT, høre-terapi osv. bliver de nye ord vi skal lære at kende og forstå. Vi skal kæmpe for at stå på vores, lillebroren er vores barn, ikke systemets. Jeg ved at jeg kommer til at græde, blive frusteret og er ved at brække mig over alt det med CI. Jeg vil trække på andre døve forældre med CI børns erfaringer, jeg vil blive forvirret, forhåbentlig klogere og få aha-øjeblikke. Jeg vil synes at de er noget af de sejeste i verdenen for at de bliver ved og ved. For sådan som jeg ser det lige nu, ligner der en ørkenvandring der aldrig slutter.

Vi skal fortælle familien og venner om lillebrorens høre"handicap", de fleste vil sige ja, selvfølgelig skal han opereres. Men det er for pokker heller ikke deres barn. Vi vil møde fordomme og uvidenhed, både om CI og sandelig også om tegnsprog og døve. Hos både døve og hørende. Hos både familien og venner.

Jeg har stærke meninger, og ved at jeg vil skændes (diskutere højtlydt er måske bedre?) der ikke har et nuanceret syn på tingenes tilstand. Jeg bliver træt bare ved at tænke på alt det. Stor respekt for dem der nu er i den situation.

Så jeg beder til en højere magt - Kære Gud eller hvem du nu er, vil du ikke nok være sød at lade mit barn være hørende?

PS: Fru Nemesis, dig gider jeg f.... ikke se!

PSS: Ja, det lyder som et mareridt, men I kan tro at jeg vil kæmpe med næb og klør for lillebroren, såvel som for Max, ingen tvivl om det der. Så ejg gør det, uanset hvad.

2 kommentarer:

  1. Tak for indlægget - meget sigende og nøjagtigt skrevet, også om de tanker jeg selv har! bl.a. at det er MIT barn, og ikke systemets, og utalrige overbevisninger om det vi vælger, er det vi mener er det bedste. Indlægget giver et boost til mig...!
    Maiken

    SvarSlet
  2. Interessant indlæg. Kan fortælle, jeg også af og til går rundt og spekulerer over hvordan det mon vil gå, hvis vores baby er døv osv. Men må lige sige, det faktisk gør mig rigtig ked af at se mange desperate døve forældre bede til Gud om, at deres barn skal være hørende - som om døvt barn er uønsket idag. Ved selvfølgelig godt, du og de fleste mener, det er pga systemet, barnets fremtid bla bla, der handler om - ikke selve døvhed. Men for Guds skyld - lad frygten ikke styre vores liv. Vi er nødt til at tro på, at vi NOK skal finde en god løsning uanset om barnet skal have CI eller ej. Og barnet skal nok få et fantastisk liv med os som verdens bedste forældre :-)

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...