onsdag, januar 25, 2012

Tanker fra hende der med maven


I morgen er jeg halvvejs, og jeg har endnu ikke mærket liv og glade dage, men det er vel et spørgsmål om tid før jeg mærke en forsigtig lille fiskehale kilde mit indre maveskind. Om små 5 dage skal jeg og manden min til MD scanning for at se om bønnen er som den skal være, og hvis vi er heldige, kan vi finde ud af om det er en lille dreng eller en pige der svømmer derinde. Skal nok fortælle herinde, når vi har fortalt det til spændte bedsteforældre i både Skovby og Svendborg.

Jeg kan godt mærke at jeg er tungere end første gang, for jeg får ømme knæene af at gå op ad trapperne, så hvis der er en elevator, er jeg ikke bleg for at bruge den. Men forsøger at holde mig opretgående, for at få en form for motion i hverdagen. Jeg var lige pludselig ukampdygtig for ca. 2 uger siden hvor jeg havde de vildeste bækkensmerter, og jeg var sikker på at det var bækkenløsning. Men det er det så heldigvis ikke, men jeg skal passe på, skal jo slæbe på både mig selv og babyen. Skal vist til fys, mangler bare et brev med tidspunktet fra Skejby. Jeg var også til lægen forleden for at indtage 4 dl glukose og undersøges for sukkersyge. Jeg er i gråzonen, så jeg skal passe ekstra godt på mig selv og spise ordentligt så jeg slipper for sukkersyge. Spekulerer ikke så meget på mit helbred som sådan som i de første 3 måneder.

Manden og jeg så "Hjælp, vi skal føde" på DR1 i går, og jeg både glæder mig til at møde barnet, men glæder mig samtidigt ikke til veerne. Det gjorde p...ondt på hende i programmets første del. Selv om vi har Max, er det at føde vaginalt, stadig en gåde for mig. (Sladder lidt... Manden blev helt bleg da han så den fødende kvindes smerter, men det tror jeg er meget normalt, ingen har lyst til at se kvinden lide) Jeg har aldrig prøvet det. Max er et kejserbarn. Veerne har jeg mærket til og det gjorde ondt, er ellers ikke en kylling, så at ligefrem føde må føles som at blive flået indefra. Forstår ikke at man kan ligge kroppen til det mere end to gange. Men smertetærsklen er vel forskellig fra kvinde til kvinde, og det må være den lykke- og sejrsfølelsen man føler sig, når man vil klemme flere end to børn ud og glemme smerterne bagefter. Jeg ved det ikke. Jeg håber at det sker for mig, at kunne føde "normalt", men ikke på bekostning af barnets helbred. Eller mit.

1 kommentar:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...