onsdag, januar 04, 2012

Lorteonsdag!

Lad mig fortælle om en møgdag. Tidligt om morgen var jeg og Max på vej til børnehaven, da Max taber sin pose med madpakken. Den smattede ud i posen med lyserød, kunstig stinkende yoghurt (køb ikke Danone, Yoggi Yangster er meget bedre!) Jeg lovede at komme med en ny madpakke.
Tog hjem og satte mig godt til rette med en serie på nettet. Midt i serien (Weeds) går nettet død. Nå men pyt, så ser jeg lidt tv. Ligeledes kaput. Besluttede at tage et bad, steg op i badekarret lidt klodset ( er trods alt gravid), tændte for vandet og ud sprøjtede rustfarvet iskoldt vand der lugtede af svovl. Skyndte mig af og tørrede mig og tog tøj på igen. Smurte en ny madpakke, tog over til børnehaven og afleverede den.
Kom hjem og så på forsiden af lejlkompleksets døre at der er lukket for vandet mellem 9-11. Men jeg kan ikke komme ind! Plastikdimsen til elektronisk lås virker ikke. Ingen af naboerne er hjemme. Så her sidder jeg udenfor i blæst og fryser, skumler over lortedagen, dunster af svovl og det eneste lyspunkt lige nu at jeg heldigvis tog mobilen med. Så jeg spiller wordfreud og bliver forkølet.

En vis vicevært kan bare vente sig!

Edit: Jeg er hjemme igen og inde, varmt vand, nettet og tvet virker. Nu forlader jeg ALDRIG hjemmet mere... I hvertfald i dag


- Posted using BlogPress from my iPhone

3 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...