onsdag, december 14, 2011

Mor med mange bekymringer

Jeg sagde at jeg ville skrive sandheden om graviditeten, så det gør jeg.

I bund og grund er jeg lidt angst over denne graviditet i sammenligning med da jeg ventede Max. Selv om det er 4 år og næsten to måneder siden jeg fødte Max. Den sidste trimester var så hård for mig, fysisk og psykisk. Havde en læge der affejede mine bekymringer som sådan tænker alle førstegangs mødre og at jeg havde smerter fordi jeg var for tyk. Det var så svangerskabsforgiftning. Jeg skulle have lyttet til mig selv, og ikke bare have bidt mine smerter i mig, når lægerne og jordremødre spurgte om hvordan jeg havde det. Straffede mig selv for at det nok er fordi jeg var tyk, og derfor skúlle min graviditet være ekstra hård. En graviditet er ikke en let affære. Jeg skøjtede godt nok hen over de første to trimester og havde det super, men jeg siger jer, de sidste 3 måneder var slem. i løbet af ingen tid svulmede jeg op som en spærreballon og havde smerter alle vegne.

Denne gang har jeg fået ordineret hjertemagnyl, lægen sagde at det var for en sikkerheds skyld, ligesom panodiler for hjertet. Men når man slår det op på nettet, så er det for at mindske risikoen for blodpropper i hjertet. WTF! Han sagde at de ville være ekstra obs på mig pga. min forhistorie med Max, hvilket i for sig selv er fint nok, men der sker så meget andet denne gang end der gjorde første gang. Jeg kaster op næsten hver dag, det gjorde jeg ikke med Max. Jeg kan slet ikke mærke min graviditet, der er intet der strækker, stikker eller niver i mig. Hvis jeg ikke snart mærker liv om en par uger, vil jeg blive gal af at spekulere over det. Folk fortæller mig at ingen graviditet er ens, men jeg har hørt det tusinde gange efterhånden at ordene har mistet deres betydning. Jeg ER bekymret, for barnet. Tænk hvis det ikke er lige så heldig at veje over 2 kg. som Max gjorde. Var det klogt at mig overhovedet at blive gravid igen?

Det skal lige siges, at jeg ønsker det barn så inderligt. Det bliver det sidste barn for mig. Jeg skal ikke gennem flere bekymringer og tårer.

Taqk fordi I har kæmpet jer igennem et langt og hormonelt indlæg.

7 kommentarer:

  1. Jeg føler med dig! jeg bekymrede mig en heldekl mere 2.gang. Jeg tror man kender mere til de forskellige risici og hvis'nu end 1 gang. Jeg håber for dig at det kommer tilat gå dig godt!

    SvarSlet
  2. Sender dig jordens STØRSTE krammer, håber at du får en pragtfuld mini klejs ud af det denne gang også.

    Jeg er right by your side, selvom der ingen små minier her.

    KNUS

    SvarSlet
  3. Kender det også godt! Da jeg ventede Marie, mærkede jeg liv først i omkring 22.uge trods jeg jo var 2.gangs gravid.Ja også pga moderkagen lå foran. Men hold op hvor var jeg helt syg af bekymringer.pyh..Denne gang har jeg også andre nye bekymringer. Det er bare en del af graviditetsforløbet. Også en stor krammer til dig.

    SvarSlet
  4. Kære Elisa.
    Jeg sender også en kæmpe krammer til dig. Lyt til dig selv og søg kontakt, når du har brug for det :) Jeg håber, du har en "ordenlig" jordemoder, som giver sig tid til at lytte og drage omsorg for dig. Eller måske læge. Jeg havde også en del bekymringer omkring min graviditet med Andrea - det er hårdt at miste. Min jordemoder og læge var rigtig gode at tale med.
    Knus Louise

    SvarSlet
  5. Tak for kramene. Det varmer og beroliger en hormonplaget mor. :-)

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...