tirsdag, oktober 04, 2011

Den dag min drøm døde...

Første gang jeg reelt mødte en afvisning fra jobmarkedet direkte i mit ansigt udelukket på grund af min hørelse var et chok for mig. Jeg kunne ikke tro det. I lang tid vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde over det. Jeg gik fra chok til raseri. Hvad bildte hun sig ind? Med hvilke bemyndighed har hun ret til det? Dem jeg fortalte om min oplevelse til, sagde at sagen er klart diskriminerede. At jeg burde gøre noget. Men hvordan kan jeg bevise det? For det foregik på vedkommendes kontor, og kun os to var der, og jeg bad ikke om at få afvisningen nedfældet på papir. Ergo er det hendes ord mod mit, og jeg ved at man vil vægte hendes ord højere end mit. Fra den dag vidste jeg at jeg aldrig nogensinde vil komme til at bruge min uddannelse som folkeskolelærer i døve- og centerskoler. Vil I høre historien?

Som nyuddannet i 2009 mødte jeg op på den eneste skole i min by, hvor der stadig var døveklasser. Fordi jeg vidste dengang at det stadig var døve folkeskolelærere på det tidspunkt. Da jeg ankom til skolens kontor, fik jeg besked på at vente lidt, så jeg kunne komme til at snakke med centerlederen. Det er så hende der havde daglig overordnede ansvar for lærerne der underviste i døveklasserne. Hun bød mig ind på kontoret. Jeg sad over for hende, og startede med at fortælle at jeg var nyuddannet lærer, og at jeg meget gerne ville arbejde på skolen og hun afbrød mig brat og sagde ligeud, at jeg talte ikke godt nok dansk til at kunne undervise døveklasserne. De brugte ikke tegnsprog længere, mest talesproget med støttetegn. Jeg blev helt forfjamsket, og begyndte at hakke lidt i det, men fortalte at de ældre lærere kendte mig, at jeg havde arbejdet der som vikar og om hun ikke lige ville se mit eksamensbevis. Hun sagde kort og godt. Nej, vi er ikke interesseret i at døve skal undervise døve i klasserne. Og at jeg ikke skulle lægge en kopi eller lægge et telefonnummer. For jeg kan ikke bruges. Jeg gik helt i stå, fulgte bare med hende ud, gav hånd og sagde tak fordi jeg måtte bruge hendes tid. Ud fra kontoret var der ved at svimle for mig. Sagde hun ret faktisk sådan noget? Måtte man ret faktisk sige sådan noget? Jeg tog hjem, smsede lidt med min mand og så en døv der arbejdede på skolen. De var begge to rystet. Jeg var i choktilstand hele dagen og i lang tid efter. Den første nat græd jeg mig i søvnen over oplevelsen. Fra den dag besluttede jeg at Max aldrig skulle gå på sådan en skole med den der type ledelse.

Fra den dag var det endegyldig for mig, jeg kommer aldrig til at bruge min uddannelse til det jeg altid har villet. At undervise børn og unge. Være med til at forme fremtidens voksne. Se inspirationen lyse ud af deres øjne. At se aha-øjeblikke når det går op for børn, at de ret faktisk forstår det de har lært.

8 kommentarer:

  1. Jeg har været ude for noget af det samme der har slået mig helt ud.
    Rundhøj søgte en pædagogmedhjælper som de kunne lære op i tegnsprog.
    Jeg mødte op personligt for at aflevere en ansøgning og får at vide at hun GODT kunne høre jeg var hørehæmmet for jeg snakkede ikke godt dansk. Jeg blev helt paf anede ik hvad jeg skulle sige. Jeg er født hørende og lært at tale inden jeg blev hørehæmmet det tog lidt tid at komme over det igen. Jeg syntes det er så flabet og hende på vores gl skole arrrh at hun kan være sig selv det bekendt kæft det latterligt

    SvarSlet
  2. Åh, hvor er det bare hårdt og bunduretfærdigt! Kæmpe knus til dig <3

    SvarSlet
  3. Har været ude for det samme. For nogle år siden søgte jeg i samråd med min sagsbehandler en praktikplads inden studiestarten.
    Vi søgte hos handicap afd. På vejle kommunen.
    Min sagsbehandler blev ringet op af lederen, der sagde at det kan ikke lade sig gøre da jeg er hørehandicappet. Min sagsbehandler blev vred for det var helt klart diskrimination. Og kan ovenikøbet fortælle at lederen sidder i kørestol.
    Er glad for at jobcenteret i vejle ikke ser min hørehandicap som en belastning, nu hvor jeg er i uddannelsespraktik hos dem.
    Heidi

    SvarSlet
  4. det er et klart diskrimination. Det er så skideuretfærdigt at handicap skulle spille en rolle i ens' arbejdsegenskaberne. Det gør mig virkelig vred at høre at du er blevet behandlet sådan der. jeg har prøvet noget lignende. Det sårede mig dybt at få sådan en brutal afvising.
    "Døve kan ikke bruges i dette område/fag." er just ikke godt for selvtilliden.
    Ikke så underligt at nogle døve bliver meget deprimeret over dette. suk. CI har just ikke gjort det nemmere for døve på arbejdsmarkedet. "Men du kan da bare få CI." måske men jeg vil fandme ikke have det for arbejdets' skyld. det skal være op til mig at ville det.. IKKE for de andre folk's skyld.
    Uha jeg brokker mig. undskyld at fylde så meget her. Men jeg forstår dig godt. Knus
    john

    SvarSlet
  5. WOW!!! Kan simpelthen godt forstå, at det var virkelig ubehagelig du havde oplevet. Det skal man da ikke behandle sådan, hvis jeg får oplevelse det selv, ville jeg blive meget rasende. Men ved faktisk ikke hvad skal jeg gøre.
    Rystet synes jeg!!!
    Måske næste gang tager du en person ekstra med? Uha, men hvordan går det med ny udd. Fik du startet eller var det også blevet afvist pga. du har brug op støt fra tidligere udd.?
    Hilsen Helle Chr.

    SvarSlet
  6. Slet slet ikke orden - også når det er drømmen- Kan godt fotstå det har taget tid at sluge den..

    Maiken

    SvarSlet
  7. Det gør mig ked af at læse, at nogen kan være så nedladende.
    Ja! man skal opleve meget ude i det ganske land.
    Men lad dig ikke slå ud, af sådan et intetsigende menneske.
    Tro på dig selv...
    Selv om jeg godt ved det er svært.

    Men du er god nok klejs.

    mange Knus Og Tanker fra Mig

    SvarSlet
  8. hej alle.

    Tak for støtten, og ja, vi er vist enige om at det var diskriminerende og meget nedværdigt.

    Jeg er så kommet videre sidenhen, det er man nødt til at være. Men I kan tro at min psyke fik et gevaldigt knæk, der tog tid at komme over.

    Den episode lærte mig, at man ikke må tage sit job, sit liv og sin familie for givet. For nogle gange må man kæmpe for at få det man gerne vil have, selv om vejene dertil måske er længere og mere besværligt end først antaget.

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...