onsdag, september 07, 2011

Happy-go-lucky... Not!

Tja... Sådan som min situation ser ud nu, ser det ud til at jeg er nødt til at udskyde min uddannelse til februar. Det er egentlig en lang historie, men gør den så kort jeg kan her.

Jeg søgte merit på den sociale højskole i Århus torsdag den 18. august, og fredag morgen den 19. august siger de fra højskolen at der er plads til mig 1. september, om jeg vil have pladsen. Egentlig søgte jeg ind med start i februar, men jeg er sådan en happy-go-lucky type, og tænkte at det nok skulle gå med tolk, SU og så videre, så jeg sagde ja. Meeen! Nu er det jo sådan at når man som jeg har været røvlænge om at komme igennem den første uddannelse (der kom jo så en Max i vejen midt i det hele og to eksaminer jeg måtte tage om), så har jeg brugt noget der svarer til 60 SU-klip. De 60 SU-klip er så de kort man har på hånden når man tager en eller flere uddannelser i livet, hvis ikke arbejdspladsen eller A-kassen så betaler.

Kortene er udspillet, og det er noget nær umuligt at få en hel ny pakke kort til at uddanne sig med. Så burde den potte være ude. Men da min læreruddannelse ikke har givet mig et job eller kommer til at gøre det fremover (lukning af center- og døveskoler, CI-udviklingen og den meget medicinske tilgang til døvheden der er fremherskende in mente) så kommer jeg til at hænge fast i arbejdsløshedsdyngden i mange år fremover. Det gider jeg ikke. Jeg er opdraget til at arbejde en vis legemsdel ud af bukseren og sætter en ære i at bruge min hjerne effektiv. Så jeg tager kampen op så at sige. Jeg vil søge revalidering til min nye uddannelse. Det tager selvfølgelig tid, ugevis, måske endda måneder. Men jeg har ikke giftet mig med en lotto-millionær, og alting koster i dag. Så jeg udsætter nok uddannelsen, kommer på dagpenge igen og kæmper for at få revalidering. Det gør jeg på den baggrund af at en ny uddannelse forbedre mine muligheder og gør mig selvforsørgende og være en del af samfundet som en ligeværdig borger. Om det så bliver som socialrådgiver eller noget helt andet er stadig uvist. Det er meget, meget svært. Først er der en par hurdler der skal over, en par mennesker ude i forvaltningen jeg skal have snakket med og tonsvis af mails at udveksle. Hvis der ikke lige var for Doug, min tro væbner og min kærlighed, havde jeg måske følt mig endnu mere magteløs i det bureaukratiske cirkus samfundet er bygget på. Jeg skal nok komme op igen, på en eller anden måde.

2 kommentarer:

  1. For pokker da osse ! hvor er det s....ærgerligt for dig.


    Stort knus
    MetteI

    SvarSlet
  2. Pis.. men godt at du holder humøret oppe. klap Palle på hovedet og sig at han klarer det godt med at hjælpe dig hehe.

    knæk og bræk. :)

    John.

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...