mandag, juli 18, 2011

Boganmeldelsen af "Ned til hundene"


Det er min første Helle Helle roman og jeg er glad for at det blev den roman. Hendes sprogbrug er fantastisk og minimalistisk. Hun rammer på kornet når hun beskriver de stille eksistenser der findes rundt om i udkantsdanmark. Jeg har aldrig været begejstret for hverdagsprosa hvor man tærsker sig igennem en hel roman hvor der faktisk næsten ingenting sker. Men med hendes skrivestil sker der alligevel noget. Det er måden hun beskriver menneskene, nærmest som i en sidebemærkning, lærer vi dem at kende. Jeg synes at jeg kender John og Putte fra romanen ganske godt og kan nemt forstille mig ligende typer i den lille landsby jeg er vokset op i. Herman Bang var den sidste forfatter jeg læste noget ligende. Helt tilbage i HF i 1998, siden da har jeg holdt mig til biografier, krimier, eventyrer, fantasy, sci-fi og så videre. Bare ikke hverdagsprosa. 158 sølle sider og jeg læste den i et køre. Jeg vil have mere Helle Helle. Det er ikke den sidste roman af hende jeg læser, og mon ikke jeg skal kaste mig over hendes "Dette burde skrives i nutid" næste gang. Ja, det er en hint kære familie og venner, ønsker gerne denne bog til jul/fødselsdag/bare fordi jeg er sød.

Den næste bog jeg vil læse er "Hvalernes sang" af Jojo Moyes, jeg har læst "Brudeskibet" for et par år siden og den var speciel og beskriver en del af vores verdenshistorie som mange ikke kender til, personerne er dog fiktive.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...