fredag, juni 17, 2011

Tanker fra en tudesidsel

Læste lige denne uges Femina, som har en par artikler med kvinder der åbenlyst fortæller at de græder (MEGET) og hvorfor de gør det. Så jeg vil gerne bekende at jeg også er en tudesidsel. Jeg har tæt kontakt med mine følelser og man kan se hvad jeg føler. Så hvis det er noget der rører mig, så viser jeg det. (Ok, eller i hvertfald ret ofte) Hvis Max falder og slår sig, og græder fordi det gør ondt, gør det også ondt på mig, og jeg viser gerne at jeg synes at det er noget lort. Ikke sådan at jeg vræler hvis Max lige snøfter en par tårer, men jeg har empati. Jeg anerkender gerne hans følelser. Men hvis det er simple ting, såsom at man lige hamrer ens stortå i et bordben, udtrykker jeg en ed, har tårer i øjenkrogene og ømmer mig, men så er det også hurtigt glemt, man kan ikke gøre noget ved det. Men når det gælder mennesker, synes jeg at deter vigtigt at man anerkender sine og andres følelser, og snakker om det. Så har man bearbejdet tingene på en god måde. Og kommer videre. Det synes jeg er meget vigtigt at lære Max.

Da jeg og min bror var børn, syntes vi lidt at det var sjovt at sige "Græder du mor?", når vores mor havde blanke øjne efter en romantisk eller en rørende film. Vores mor plejede bare at grine lidt og tørrede øjnene. Måske var hun en smule flov. Det synes vi jo at det var sjovt. Men jo ældre jeg selv er blevet, jo større behov har jeg selv for at vande hønsene, selv over en banal Disney tegnefilm. Så ja, jeg undskylder for alt det drilleri lille mor. Jeg er blevet voksen.

Noget andet vigtigt for mig er, at Max fortsat skal have lov til at græde, lige så meget som han har lov til at grine, surmule, være glad, være ked af, ja hele følelsesregistret. At græde er noget kvindeligt tænker mange, men faktisk er der ingen forskel på følelsesregistret hos mænd og kvinder. Men mange mænd græder ikke, i hvertfald ikke offentligt. Det er ærgerligt. Det er mere "tilladt" for kvinder at græde. Vi føler uro og angst, når vi ser mænd græde. Så er det for alvor noget galt tænker vi. Men det er et skam, har man trang til at lade tårerne trille under en god film, ved et bryllup, når man tænker på noget sørgeligt eller noget helt andet. Skal man have lov til det. Mænd som kvinder.

1 kommentar:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...