torsdag, marts 31, 2011

Sommerferielæsning


Jeg var så heldig at få et gavekort til Bog & Idé, så jeg kunne bare købe lige hvad jeg havde lyst til. Jeg valgte så Camilla Läckbergs nyeste, "Fyrmesteren", har læst alle hendes bøger og hun er Sveriges krimikronprinsesse (Lisa Marklund er så krimidronningen). Så har jeg købt "Turen går til Hamborg og Nordtyskland", så ja, det er der jeg skal hen i sommerferien og sidst og ikke mindst Jean M. Auels fortsættelse af "Hulebjørns klan" og den er nr. 6 i serien og hedder "Hulernes sang". Jeg og mange andre har ventet på den siden "Folket i klippehulerne" der udkom i 2002. Så bogen har været 9 år undervejs. Men den første bogfudkom i 1981, så det er 30 år siden og millioner og atter millioner mennesker har fulgt heltinden på hendes rejse gennem livet. Så jeg ser frem til at læse om Ayla og Jondalar. Hele 732 sider. Det bliver en god sommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...