onsdag, december 22, 2010

Så gik han...

ud som et lys. Vi sad ved middagsbordet og spiste. Max var færdig, og Doug og jeg snakkede lidt. Jeg kikkede så hen på ham og der hang han over middagsbordet med hovedet hvilende på sine arme og småblundrede. Så med hovedet i sengen for ham. Ærger mig over ikke at have taget et billede. Det var så sødt.

Men selv halvsovende i sin seng insisterede han på at sove med sit lille, nusende får. Den dreng altså...


Det lille 8 cm "store" får der lige nu er Max' trøst og bedsteven i alting. Det er med vold og magt at jeg skal overtale Max til at lade fåret bliver hjemme. Ellers vil det forsvinde i børnehavens legetøjssump. Vé den dag den er så nusset og ikke kan reddes med flere korssting og håndvask.


2 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...