tirsdag, oktober 05, 2010

Morgnens zen-øjeblik





Tidligt i morges havde jeg en øv-følelse i kroppen. Med ondt i diverse steder er det ikke lige en af de bedste morgener med Max. Han måtte kunne mærke at jeg ikke helt var mig selv og gjorde sig umage for at ikke gøre som jeg sagde. Snorede sig væk mens jeg gav ham tøj på og plagede om slik (han fik bestemt ikke noget) Da jeg så endelig fik jakke på ham og nærmest halvbar ham udenfor mens han brokkede sig. Jeg begyndte at gå, for som regel følger han med bagefter. Men jeg kikkede bagud for at tjekke, men han var blevet stående. Jeg gik hen til ham lettere irriteret over at han ikke var så samarbejdsvillig. Så pegede han op på himlen og råbte "Se mor! Fuglene!". Der strakte sig et fantastisk scenarie foran os. Lige midt i morgenrøden oppe over de grå, kolde betonkomplekser var der hundredvis af fugle der fløj tæt i cirkler, man kunne se de forskellige nuancer af gråt, sort og hvidt. Mågerne cirklede rundt om sig selv og indeni mellem var der enkelte store krager. De legede og jagede med hinanden. Skræppede op og sikkert også brokkede sig. Det varede i en par minutter, før de alle fløj over os så tæt at vi nærmest kunne række ud efter dem. De satte sig på toppen af et lejlighedskompleks. Max smilte stort og sagde henført, "smukke fugle - rød sol". Det skal en lille størrelse til at minde mig om at finde zen i hverdagen, også de trælse morgener. Tak min skat.

2 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...