fredag, juli 30, 2010

De evige jagtmarker...

Da jeg lige havde lært Doug at kende, skulle vi selvfølgelig besøge hans forældre og deres hund, Bella. Hun er jo den første "pige" i Dougs liv, og det var da også med lidt besiddersk mine at hun fik møvet sig mellem Doug og jeg, da vi som nyforelskede var klistret sammen. Det tog jeg med et smil og jeg vidste at jeg nok skulle vinde hende over på min side. Det skulle der heller ikke så meget til. Hun var en loyal jagt- og familiehund og elskede mennesker og dyr. Hun var mild af sindet og tålmodig når det handlede om børn. Fik hun nok, trak hun væk uden postyr. Jeg kom til at holde meget af den gamle dame. Hun har altid været der når vi besøgte Svendborg. Vi kunne altid regne med at få en glad velkomst og hun var altid ens bedste ven, når man gav et godbid.

Men som I nok kan læse, så skriver jeg i datid. Hun er taget til de evige jagtmarker. Hun var en gammel, træt dame. Dårlig gående og gispede efter vejret. Jeg skulle lige knibe en tåre eller to. Da vi fik besked om at nu er hun død. Men det er kun godt, lige så mild hun var af sindet, lige så lidt pivet var hun. Vi er sikre på, at hun havde meget ondt til sidst. Men hun sagde intet. Jeg er sikker på, at hun har det godt hvor hun er nu. Ung igen og med snuden nede i et kaninhul.

Hvil i fred Bella - vi ses nok igen en dag. Elisa, Palle & Max

4 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...