fredag, juni 18, 2010

Tegnsprog vs. TSK i folkekirken

Jeg har gennem længere tid fulgt debatten om hvorvidt døvepræster skal bruge TSK eller tegnsprog til at forette gudtjenester. At man mest brugte TSK i Jylland og på Fyn og at man bruger tegnsprog i i hovedstadsregionen. At døve ikke tør sige til deres præst hvilke sprog man selv vil have gudtjenester skal være i. En præst fortæller også i en artikel at han i de 5 år han har været præst aldrig er blevet bedt om at bruge tegnsprog til gudtjenester og lign. Selv om han foretrækker det. At der er menigheden der har besluttet at man skal anvende TSK. Det skal lige siges, at jeg godt ved at TSK ikke er et sprog i sig selv, men en kommunikationsmetode mange benytter. Sikkert af gammel vane og det er noget man "plejer" at gøre.

Da Doug og jeg fandt ud af at vi skulle giftes, så tænkte jeg faktisk at præsten skulle bruge TSK, så vores hørende familiemedlemmer også kunne få noget ud af det. Men Doug mente, at brylluppet handler om os som brudeparret og hvem vi er. Det har han ret i. Vi er et døvt par og vores primære sprog herhjemme er tegnsprog. Hverken over eller under. Så da præsten var her, bad vi hende om at bruge tegnsprog til vores vielse. Og hun sagde ja, uden at blinke med øjnene. Hvorfor alt det angst og bæven og at man skal pardone sig selv til at tro at præster har en højere autoritet end sig selv? Folkekirken er en institution og præster udøver en servicefunktion, som medlemmer af folkekirken kan få og have ret til at benytte sig af. Det gælder også døve. Jo flere af jer, der KRÆVER at præster skal bruge tegnsprog, jo oftere gør de også det. At man "plejer", den skal altså ud. Hvis døvemenigheden og døvepræster skal eksistere om 30 år, så er man nødt til at forny sig og følge tidens strøm. Mere tegnsprog i folkekirken.

Til jer hørende familiemedlemmer og venner der læser med - bare roligt. Der er bestilt tolk!

2 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...