lørdag, januar 16, 2010

Ridser i filteren

Menneskesindet er utroligt kompleks, og der findes stadig utallige uopdagede ting om vores sind. Som bare venter at blive blotlagt og studeret.

Det jeg mest har funderet over, er at den "filter" der omringer vores tankevirksomhed. Vi læser om folk der gør deres børn og dyr fortræd (børnepornografi, mishandlede dyr, krænkende dyrvelfærd, mord på spædbørn og lign), om katastrofer (jordskælv i Haiti, 9/11 osv), oversvømmelser (Tsunami), bestialske mord (Som Maria-sagen fra Herning). Vi bliver rystet, græder endda måske over det, snakker om det og indbetaler penge til div. fonde. Men på et eller andet tidspunkt fortrænger vi disse uhyrligheder. Det bliver vi nødt til. Ellers ville vi ikke være i stand til at leve videre. Vi vil være konstante angste for at gå ud. Der er nogle psykosomatiske sindslidelser der gør, at der er et kæmpehul i filtret. Så alle disse forfærdelige oplevelser og historier trænger ind og ødelægger et menneskes sjæl i den grad. At der er meget brug for terapi, medicin og hvad der ellers er brug for. I meget lang tid.

Som mor mener jeg, at jeg har fået en par ridser i min filter. Det første halve år efter jeg fik Max, kunne jeg ikke tåle at se tv. Der var kun krig, død og ødelæggelser i lange baner. Jeg overvældedes af, at jeg havde bragt et lille barn ind i så frygtelig en verden. Det tror jeg at mange mødre og fædre kan genkende. Det blev bedre efterhånden. Jeg lærte at klare det. For det bliver man nødt til. Man er nødt til at have tillid til andre mennesker. At dagplejen ikke er en psykopat i den skjulte. At folk generelt følger lovens bogstav. Selvfølgelgi skal man passe på, men man er nødt til at forvente, at hver gang man forlader ens barn, er der et andet kompetent voksen der sørger for at ens barn kommer igennem dagen bedst muligt.

Så det er godt, at vi mennesker besidder fortrængningens kunst eller vil livet ikke være til at holde ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...