fredag, januar 08, 2010

Man binder os på mund og hånd

Jeg er et begrænset menneske. Jeg har kun 7 timers tolkning om året at rutte med. Jeg skal prioritere hvad der er vigtigst at bruge tolk til. Gu' vil jeg ej prioritere. Jeg vil ikke nedværdige mig selv til at finde ud af hvad der er vigtigst i mit liv. Alting er vigtigt. Jeg VIL have tolk til dagplejesamtalen, tolk til mit bryllup, tolk til familiefester, tolk til spændende arrangementer, tolk til lægebesøg, tolk til banksamtaler, tolk til uforudsete ting, som man kan risikere at komme ud for som et almindeligt menneske.

I året 2010 må jeg ikke blive syg, og gå til lægen med en tolk. Jeg har slet ikke "råd" til at blive alvorlig syg, ve mig hvis jeg får noget alvorligere end influenza. Jeg må ikke have kontakt med dagplejen for at få en samtale om hvordan det går med min søns udvikling. Jeg må ikke blive gravid, for jeg har ikke "råd" til at spilde de 7 timer på jordemoderbesøg. Jeg må ikke deltage i kulturelle arrangementer i Århus. Jeg må ikke snakke med banken om mulig flytning, ej heller med en ejendomsmægler. Må jeg så ikke blive gift? Et lykkeligt øjeblik jeg og kæresten vil dele med familie og venner, men kan vi ikke følge med, kan det så ikke være lige meget?

Jeg skal blive inde bag hjemmets fire vægge og håbe at ingen dårligdomme rammer mig, og jeg må undlade at blive et oplyst menneske, der ikke aner noget om ens barns sociale udvikling og samspil med andre børn og vide hvad der foregår ude i samfundet.

Den nationale tolkemyndighed har givet mig en spændetrøje - man binder os på mund og hånd.

15 kommentarer:

  1. Tror lige du har misforstået de 7 timer. Det er sandt de 7 timer går til familiefester, arrangementer og lign. Men læge besøg, samtaler med dagplejen andre offentlige instanser skal du ikke bruge af de 7 timer, timebanken.
    Heidi

    SvarSlet
  2. Jeg har prøvet en enkelt gang at bestille tolk til lægen og fik at vide at jeg skulle bestille via den daværende socialtolkningspulje. Det samme med et dagplejearrangement. Jeg tror at det er de offentlige instanser der ikke ved at det er dem der skal betale for tolkning.

    SvarSlet
  3. Jeg har selv snakket med en tolk, og han sagde at ved lægelige besøg, så skal man få det dækket ind, men ja det er måske selve betalingen som stadig er usikkert, fordi det skal jo komme fra et sted.

    Men jeg vil foreslå, du kan lave en aftale med en tolkeformidling om hvordan du fremover kan bestille tolk, og have dem til at hjælpe at sørge for, om timerne tages ud fra dine 7 timer, eller fra de offentliges.

    Og forresten, et godt indlæg! Jeg synes, det skal lægges ud - evt. på DDLs hjemmeside eller lign.

    SvarSlet
  4. Jeg synes 7 timer er for ringe og så kan i sige så meget i vil Heidi og christina..det er for dårlig.
    det er en katastofe.
    Jeg er ikke den store tolkebruger men jeg kender min datter og svigersøn og deter bare det ringeste af ringeste at byde.
    Det er at gå 20 år tilbage igen.
    det er simpelthen for dårlig at byde døve..Ej altså kæmp dog sammen med Elisa om bedre vilkår..

    SvarSlet
  5. Jeg er fuldkommen enig med at de 7 timer er yderst ringe. Men til lægebesøg har du ubegrænset ret til tolk. Og det med betaling der kan du sige, at det er ikke dit problem, det er noget de må slåds med. Du har ret til tolken og de SKAL sende en tolk til dig uanset hvad - for det har du ret til.

    SvarSlet
  6. Ikek for at man skal misforstå mig, selvfølgelig mener jeg også at de 7 timer er for lidt. Jeg har inden marts allerede brugt dem. Jeg protesterer også. Men jeg har en tro på at det bliver ændret inden for de næste halve år.
    Jeg har lige været til bisættelse og det blev berlato via den socialtolkningn pujle men det er ikke af de 7 timer. Da der er lavet 2 pujler, hvor de 7 timer er i timebanken. Den anden pujle består f alt det andet som står
    på listen over de ting man kan brie tolk til uden at det trækkes fra timebanken. Det er hvad jeg har fået forklaret af en tolk.
    Heidi

    SvarSlet
  7. Jeg siger heller ikke at det er en fantastisk ide med de 7 timer - men at man godt kan bruge tolk til mange ting, uden at skulle bruge de 7 timer - men JA, det er stadig for ringe, at vi har 7 timer til rådelighed, som ikke står på listen, som den anden pulje ikke går til..

    Det er simpelthen for dårligt - og derfor synes jeg, at Elisas indlæg skal vises på DDLs hjemmeside, eller andre steder.

    SvarSlet
  8. Jeg forstår godt hvad I mener. Men helt ærligt, så har jeg allerede brugt 6 timer alene på to dagplejearrangementer og en statussamtale der ikke hører under den pulje man får tildelt tolk til uden forbehold, og endda inden påsken. Så har jeg lige eeeeen time tilbage til resten af året. Men hvilke lykke for mig, for jeg er netop sammen med en døv, og han har også 7 timer. Nøøøj... Vi har 8 resterede timer at rutte med. Hvad med dem der ikke er sammen med en døv?


    De andre små ting som man før regnede med at få tolk til det må jeg jo droppe og anvende min hørerest, mundaflæsningsevne, skrive til hinanden på papir og modpartens gode vilje. Ja, sådan noget som et møde med en konditor til et snak om bryllupskage.

    Det slags må jeg jeg prioritere, og det begrænser mig. For jeg vil godt bruge min ene resterede time til f.eks. et møde med banken. Det er vigtigere i mine øjne, men jeg har ikke lyst til at prioritere sådan.

    SvarSlet
  9. Hej Elisa. Det er for dårligt. Det kan vi alle hurtigt blive enige om. Men jeg mener at du skal fortsat bestille tolk som du plejer. Det er ikke dig der skal styre din timebank. Opstår der en dag at du får afslag pga opbrugt din timebank, så klager du. Vi er alle nødt til at kæmpe. Det kan ende med at de står med mange klager allerede i februar og det fortsætter året ud. Der kan politikerne tænke at det her timebank-fis er en ommer.

    Malene

    SvarSlet
  10. Suk.. en af disse. "Jeg ved bedre end de døve så jeg fucker deres liv up for sjov's skyld."-øjeblikkerne. Jeg hader når de oh så kloge politiker har disse øjeblikker. jeg håber virkelig at de bliver døve. humph.
    Jeg er enig med Malene. KLAG, Klag og endnu en gang til.. KLAG! det vil hjælpe.

    John

    SvarSlet
  11. Rigtigt godt indlæg, Elisa! Klag og klag! Fik en lignende uopmuntrende mail fra DNTM... Men jo flere klager jo større chancen er for at vi får mere end 7 timer. Jo flere døve der "hurtigt" bruger de 7 timer op, jo flere er vi om klagerne.

    SvarSlet
  12. Jeg synes 7 timebank og ubegænse tolk timer er ikke tydelig klar skilt forskellige tolk område tilhører timebank eller ubegrænse forbrug tolk. klart 7 timer er alt for lidt. Håber jeg at 7 timebank fjernes snart...
    Fx. jeg gerne vil går til privat uddannelse, og dække ikke på privat uddannelse...

    Louise M.

    SvarSlet
  13. Asger Bergamann opfordere faktisk også direkte på DDLs hjemmeside, os brugere at klage. Fordi når alt kommer alt vil staten, se på antal klager og tage dét med i betragtningen også. De bliver påvirket når man ser så mange klager.

    Studerede lige de der med timebank og ubegrænset. Man skulle tro, at man kunne styre det selv, det kan man ikke altid. Nogle gange kan man få det via det ubegrænsede tolkning, og andre gange -uheldigt - tager de fra ens timebank.

    Noget andet som jeg synes er interessant, at de bruger en hel side på at forklare HVAD vi kan få tolk i timebanken. Savner det samme i ubegrænsede.

    SvarSlet
  14. http://www.dntm.dk/site.aspx?p=7980

    ved ikke om du har set denne her, men den fortæller hvad vi får ubegrænset i tolkning, og nogle af dem kan du bruge uden at tænke på 7 timers loft.

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...