lørdag, september 26, 2009

Max - synonym med glad og nem


Max er stort set altid glad og i godt humør. Han er gavmild med kys og kram. Han elsker at kysse min næse, og jeg har ingen anelse om hvorfor lige næsen er så skæg at kysse. Måske fordi jeg af og til frembringer sjove lyde helt oppe i mit horn? Men jeg lader ham da gerne gøre det.

Han har da temperament, og mor her kan se en ilter personlighed bag de lyseblå øjne. Som et spejlbillede af mig selv. Han er nysgerrig og meget udforskende, og det har jeg ladet mig fortælle stammer fra Doug. Jeg glæder mig til at følge ham og se ham udvikle sig til sin egen.

På billedet ser I som han er på vej i seng - storsmilende! At lægge ham i seng er det letteste i verden, lige nu. Vi ved godt at der kan ske meget og mangt, men det tager vi så derfra til den tid.

3 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...