søndag, juni 14, 2009

London Calling


I morgen smutter vi, Doug og jeg, til London. Jeg har ikke været der siden 2001 og Palle siden 1999, så mon ikke det bliver som at gense en gammel ven? Vi skal rigtig lege turister med kameraer om halsen, en velspækket pengekat/pengebælte, hawaii skjorter, cykelshorts og cyklamefarvet solcreme striber på næser. (Bare roligt, så vidt går vi dog ikke... Helt modekastrofer er vi ikke)

Men det skal være tid til at nyde at være os, dyrke tosomheden og ikke tænke på at være hjemme på noget bestemt tidspunkt, for den lille bliver passet godt hos sin mormor og morfar. Jeg har lovet mig selv, at skrue ned for mor-genet og skrue op for kæreste-genet i London. Min kusine sagde igår, at den første dag er altid værst, for man tænker kun på, hvordan ens barn har det, hvad det mon laver og om der bliver passet ordentlig på barnet. Sådan er jeg ikke... (Fand.. løgn, selvfølgelig gør jeg det!)

2 kommentarer:

  1. Ha en rigtig god kæresteuge i London! Var selv i byen sidste år siden 1999 og det var et godt gensyn, så mon ikke det også gælder jer to :)

    Nyd hinanden og byen

    SvarSlet
  2. Tænker på at I er derovre nu, I heldige asener. Nyd det!!

    Hilsen Kusinen

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...