onsdag, maj 21, 2008

Månedens hyldest


Som noget nyt i min blog vil jeg hver måned fortælle om personer i mit liv, der har berørt mig og fået mig til at tænke over tingene. Det kan være hvem som helst. I denne måned vil jeg hylde en gammel koryfæ.
Nemlig den 62 årige evige-unge Dolly Parton. Alle som har den mindste kenskab til hende vil nok bemærke to ting udseendesmæssigt, at hun er blond og har bryster der rager unaturlig ud og dominerer hendes fremtræden. Noget andet er, at hun har en stemme, der får folk til at lytte, og det hun fortæller gennem sine sange får folk til at tænke. Da jeg som ganske ung pige, hørte jeg en sang i radioen (jeg havde lige lært engelsk tilskrækkeligt til at forstå en sang helt) " Coat of Many Colors".
Jeg kunne lide historien om den fattige pige, der var stolt af den stykke jakke, som hendes mor egenhærdig har syet ud af mange stykke stof. Den jakke var noget helt speciel, for moren havde lagt sin kærlighed ind med hver eneste sting. De andre børn grinede og gjorde nar af jakken, og den pige prøvede at forklare dem, at jakken var noget helt speciel. Jakken var mere værd end alt deres tøj tilsammen. Godt nok var de fattige, men man er så rig som man selv føler sig. Men de andre børn kunne ikke forstå det, men pigen var fast besluttet på, at jakken var den bedste stykke tøj hun nogensinde havde fået. Da jeg hørte sangen, tænkte jeg wouw! Så stiftede jeg kendskab til den barmfager blondine gennem hendes sange og filme. En dekideret, åbentlyst fan har jeg aldrig været. Dolly Parton er for mange kitsch. Hvilken hun godt selv ved og har gjort grin med. Hun har engang sagt, at når hun er død og begravet i sit barndomshjem i Smoky Moutains, og fansene valfarter til hendes grav. Ville man se to kæmpe bump på gravstedet. Så ingen er i tvivl om hvor jhun ligger. Hun har aldrig lagt skjul på, at hun har brugt og stadig bruger plastikkirugi, for hun mener at selv Gud har brug for en hjælpende hånd i sit skaberværk. Kun Dolly Parton er sluppet godt fra at gøre grin med sig selv uden at det bliver for ynkeligt og smagsløst.
Dolly Parton er selve symbol på den amerikanske drøm. Hun kom ud af en fattig søskendeflok på 12, der alle elskede og elsker musik, arbejde hårdt og ihærdigt op ad countrymusikkens lange, snirklede mandsdominerede verden. Noget uhørt var dengang i 60erne at en kvindelig countrystjerne skrev og producerede sin egen musik. Hun har kæmpet hele sit liv for at kunne leve af sin musik og forsørge sin nu meget omfattende familie. I dag kan man sige, at det lykkedes hende til fulde. Dusinvis af albums, eget forlystelsessted (hvor næsten alle i hendes familie arbejder der, hvor de enten styrer forlystelser eller spiller musik der) og et musikalsk ikon for eftertiden.

4 kommentarer:

  1. Hej elisa,

    ja jeg kan nu godt li damen og husker bedst hendes sang "jolene, Jolene"...
    Hun har en stor stemme og flot holder hun sig.
    mor

    SvarSlet
  2. Hej kusine

    Selv om jeg, som du ved, er country-fan, er Dolly ikke lige min kop the. Men jeg har den største respkt for hendes personlighed og det som hun står for sanger. Har set en dokumentar om hende hvor hun fortæller om "Coat of many Colors"..jeg blev meget bevæget over det.,.hun er en stærk personlighed. Jeg har altid og vil altid tage hatten af for hende.

    Malene

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...