torsdag, december 20, 2007

Eva Luna


Med et søvnunderskud der kan tage pippet fra de fleste, kan man komme til at tænke og drømme mærkelige ting. I nat var jeg således i Chile og jeg hed Eva Luna, opvokset på en nonnekloster, havde en abe som ven og jeg var gift med Diego, en mand med et kæmpear på venstre kind men med glødende, forførende øjne.
Jeg talte portugisk (hvad jeg ellers ikke kan et ord af...) og kæmpede med sørøvere og guirellakrigere. Så Allende blive styrtet og Chile gå ned i fattigdom og armod.

Da jeg henad formiddagen ammede Max, var jeg halvvågen og spekulerede hvor jeg mon havde den fantasi fra. Det slog mig... Isabel Allende! Da jeg var omkring 11-12 år, kom "Åndernes Hus" frem i biograferne. Jeg så den, og jeg gik straks på biblioteket og lånte alle hendes bøger. Jeg var fuldstændig opslugt af hendes univers. Den første bog jeg læste var... Eva Luna!

Det er en god bog, måske lige en for stærk kost for en 11 årig, med alt det sex, mord, ånder osv. Men hold da op, hvor jeg elskede den bog, læste den 3 gange i træk, og jeg kunne endda citere lange passager fra bogen. Hvorfor mon jeg genkalder min barndoms historier, kan jeg ikke sige, men mon ikke det hjælper mig over den hårde periode, hvor Max absolut ikke vil sove, og bare spiser, spiser og spiser.

2 kommentarer:

  1. Ja, Eva Luna er en rigtig god bog.

    Mht Max, det lyder som om at han tager et appetitspring :) Det tager nogle dage og så er der "ro i lejren" igen :)

    knus

    SvarSlet
  2. Må lige få fat i Eva Luna så, kunne rigtig godt lide Åndernes Hus. Og nu hvor vi er ved dén genre, vil jeg klart gerne anbefale 100 års ensomhed - om familien Buendía. Lige slugt den. Her kan man læse om José Arcadío, Aureliano og Amarantas udfoldelser... og det er magisk!

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...