mandag, december 03, 2007

At måle og veje


Så blev Max undersøgt af den gode doktormand i dag. Der skulle hverken prikkes eller stikkes i den lille knægt, blot måles og vejes. Altså... Nu er det ikke forfærdelig mange dage siden sundhedsplejersken var her (i torsdags ligesom...) og der vejede han 3050 gram og i dag mandag, knapt nok 4 fulde døgn efter, vejer han 3300 gram. Godt nok at brystmælken i den sidste fase er ligesom "fløde", men at han vil tage så meget på, på så kort tid gjorde os begge lidt mistænkesom og vi kikkede begge lidt på den sprællede halvnøgne (glade) knægt og studsede over vægten. Indtil lægen lige udbrød, måske er det lige bleen med indhold der også vejer lidt til. Så jeg pakkede den op, og mon ikke der både var efterladt remoulade og tis i bleen, så den var tung.

Han blev målt, 2 cm kortere end sundhedsplejersken målte ham til. Doug og jeg er enige om, at sundhedsplejersken nok er den mest troværdige af de to. Hun arbejder med babyer hverdag. Men man kan godt tvivle lidt. Hvor mon jeg har lagt mit målebånd?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...