fredag, november 09, 2007

Reflektioner fra en ærlig mor...

Livet med et nyfødt er en følelsesmæssig ruschetur. Jeg kan være ved at omkomme af træthed og med kroppen fyldt med hormoner, så jeg giver mig til at græde over trætheden eller når blot Max græder så det skærer en i hjertet, hvor man skynder sig til at finde ud af hvad den lille gerne vil have af mig. Mad? Omsorg? En ren ble? Det er afkodning i højeste potens. Men jeg insisterer på, at jeg vil lære at læse mit lille barn. Menneskeheden har gjort det lige så længe man har været på jorden, så det skal også lykkes mig.

Det lykkes rimeligt ofte, og man bliver belønnet med ordentlig bøvs, en tordenskrald af prut i bleen eller simpelthen en afslappet og veltilpasset baby , så er det den største lykke man kan få.

Jeg er glad for at jeg har Doug, ellers vil jeg intet eller meget lidt få at spise og jeg er glad for at han intet har imod at jeg lugter af modermælk, har fedtet hår, poser under øjnene efter natteroderiet og at min opmærksomhed hos ham er på et minimum. Behøver jeg at sige, at det er kærlighed?

Jeg har respekt for enlige mødre. Bedundrer dem dybt for at kunne overkomme det hele. Hatten af for jer.

8 kommentarer:

  1. Åhh.. mit hjerte smelter også nu.

    Også min dybe beundring til, alle enlige mødre.

    SvarSlet
  2. Ja, det var så den virkelige oplevelse man har med sit barn. Det er nok altid anderledes i forhold til hvad man har hørt. Med egne børn er det mere følelsemæssigt og man kan som forældre blive meget tvivlende.

    De første uger er de hårdeste - men I skal også vænne jer til et tredje menneske og lære Max at kende, samt hans signaler :)

    SvarSlet
  3. Men hvis det er nogen trøst, er i med den babyboom, der er i øjeblikket, bestemt ikke de eneste, som ikke får så meget søvn pt.

    Så Max, du gør det helt rigtige!

    SvarSlet
  4. Alleførste vil jeg gerne sige hjertelig tillykke med det lille nuttet, Max Hele det du oplever lige nu, er meget naturlige. Umiddelbart kan jeg se at du klarer det allerede super, trods det kan være hårdt imellem, men samtidigt dejlig og utrolige oplevelse med følelser ved at bare se på sit ens barn, når de ligger og sover ;o)

    Endnu en gang tillykke! Herfra Lotte A - Nordjylland en af de enlig mødre *g*

    SvarSlet
  5. Hej Kusine. Jeg får helt flashback af din blog. Har været igennem det samme, og skønt jeg stadig husker det hårde arbejde og den fortvivelse jeg sommetider følte da Kevin var nyfødt, så husker jeg bedst de gode stunder, men glade tandløse smil og den helt specielle duft min baby havde, især på hovedet. Jeg er enig med dig i det om enlige mødre, og især til spædbørn. Jeg tager hatten af for dem, de er bare for seje!!!
    Bare klø på, og husk: I har stadig det der "hjælpe-gavekort", så I kan bare sende sms og så kommer jeg og giver et nap med, hvad ellers det skal være. God weekend og giv lllemanden et mys på næsen fra mig, Nej ikke Doug, men Max..haha!!

    SvarSlet
  6. Åh ja, det er en følelsesmæssig rutchetur at blive mor.

    Du gør dit bedste og ud fra hvad du beskriver, så gør du dit allerbedste for Max! Vær ikke i tvivl om det! :o)

    Du skal nok få søvn, når Max skal i brnevognenog sove, så lad Dough gå med ham og du lægger dig i seng og sover!!!

    Knus Maria

    SvarSlet
  7. Hej,

    Først jeg vil sige tillykke med den dreng, MAX.

    andet ting, Når MAX sover, så skal du osse sove, pyt med de huspligt. De huspligt du kan godt vente med når Doug kommer hjem. Så kan Doug tage af ham imens du når de huspligt. Ellers kan du bede dine venner eller din kære familie om de vil hjælpe dig med at passe MAX i få timer, imens du kan hvile ud.
    det gjorde jeg dengang da Silas var nyfødt. Jeg nåede aldrig med huspligt herhjemme. for jeg ville helst sove så meget jeg kunne, Det lykkedes mig fint.. ;)

    Jeg vil sige igen. Tillykke med ham, Nyd med ham så længe I kan ;)

    Knus herfra

    SvarSlet
  8. Til nybagte forældre til MAX.

    Jeg vil først tillykke med lille Max.

    Ja klart, du haft hårdt under fødsel og opmærksom den lille Max.

    Du og Doug skal nok kommer til at vænne til den lille Max i deres liv.

    Men Dejlige du og Doug nyde med lille guldklump Max.

    Knus
    Louise

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...