onsdag, juni 06, 2007

Tanker...

Som kommende mor har jeg gået med en del bekymringer omkring mit lille barn.

I min mors side af familien har vi en stærk dominant gen, der forudsætter at, er man en pige i Klejs´familie, så er man født med hørenedsættelse. Ikke fordi jeg er bekymret over selve høretab hos barnet. Jeg og mange andre er et bevis på, at livet sagtens skal gå en vel til trods for at man hører dårligt. Det jeg er bekymret for, er at man i dag efterhånden nedprioriterer tegnsprog i forhold til dansk talesprog.

I byens eneste vuggestue og børnehave med erfaring omkring døve, hørehæmmede og CI-børn er der nu blevet pålagt, at pædagogerne taler dansk til børnene. Støttetegn må gernes bruges, hvis det er nødvendigt.

WTF? Niks. Mit lille barn skal lære TEGNSPROG som det første modersmål, ikke dansk. Det kan jo ikke høre, eller har mulighed for at tilegne sig dansk på samme niveau som hørende. Undersøgelser har vist, at bruger man tegnsprog til barnet, kun tegnsprog, så er det også lige nemt for barnet at lære dansk. Et blandingssprog både hæmmer barnets sprogudvikling og begrænser barnets begrebsverden. Møllevangskolen siges, at være den bedste for CI-børn, men hvor står de andre børn så henne? Mit døve barn er lige så meget værd som et CI-barn. Hvordan kan en skole fravælge et originalt sprog fra, og vælge et sprog, som er svært at lære for børnene? Det være sig både CI-børn og døve. Hvilke ret har skolen lov til at vælge mit barns sprog?

Kære lille skat i maven, jeg vil kæmpe til sidste bloddråbe for dig. Du skal have det lige så godt som jeg. Mindst.

1 kommentar:

  1. Elisa, jeg er fuldkommen overbevidst om, at din bette myr ikke kan ønske sig anden mor - for dæleme så, du og Dough skal nok få klaret paragrafferne!

    Men det er dybt rystende, at det er sådan i Danmark nu. Grotesk!

    Knus Maria

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...