tirsdag, januar 02, 2007

Historien...

Der er en historie jeg gerne vil fortælle. Jeg vil ønske, at det var et eventyr der begyndte med ”der var engang…” og især ville jeg gerne slutte af med ”…og de levede lykkeligt til deres dages ende”.
Historien handler om demokratiets blinde øje og en ret ulig kamp mellem to verdener. For at bruge bibelske referenter, David mod Goliat. Historien begynder her…

En historie i den skjulte
Hvis man ikke vidste det, så kunne man ikke se det. Men i det ganske land går der en bestemt type mennesker rundt og ligner du og jeg. De ser helt almindelige ud. De er høje, lave, tykke og tynde. De har det samme tøj som alle andre. De skiller sig ikke så væsentlig ud. Bortset fra to ting, det ene kan du se og det andet ved ikke ret mange, at der findes. Det er når de løfter hænder og taler med dem. Bruger deres ansigt og krop til at kommunikere. Netop! Jeg taler om døve mennesker. De har mange betegnelser, døve, hørehæmmede, tunghøre, men fælles for dem alle er, at de bruger tegnsprog, fordi de ikke kan høre. Det andet er, at døve har sin egen kultur. Det er ikke maden man spiser, specielle tøj man tager på og hvilke trosretning man praktiserer. Det er sproget, tegnsprog, og så historien. Det er en grundpille hos identiteten for hver enkelte døve. Det er, hvordan man trods alt med både omverdenens modstand og bedrevidende hjælp har opnået et stærkt og smukt sprog, skoler man kan gå på, foreninger man kan besøge, arbejde man kan lide, uddannelse man selv kan vælge og så videre. Alt det for at leve godt i et civiliseret samfund.
Men… Uanset hvad er der altid en gruppe af mennesker, der tror og handler hen over hovedet på døve. Men hvad de ikke ved, at selvfølgelig er man taknemmelige for de muligheder man har i dag, men man skal stadig ikke finde sig i alt.

At forføje sig…
Døve har altid holdt af at forsamles, være et sted, hvor man kommer hinanden ved og taler det samme sprog uden barrierer. Denne gruppe af unge mennesker består af alle slags typer og personligheder. Men de har det godt med hinanden. De har arbejde de kan lide og uddannelser de selv har valgt. De er voksne og myndige. Men en dag, får de uden varsel, besked på at forføje sig med alt deres habengut. For det lokale som de har brugt timer, virkelig mange timer, med malepensler, kost, knofedt og deres hjerteblod på at renovere, skal ombygges. Til en sal, til gavn for alle. Lokalet ligger et sted, hvor amtet engang har ejet det, men pga. kommunalreformen er det kommunen der ejer det nu. Det ligger et sted, hvor der findes forskellige institutioner og foreninger rundt omkring. Det lokale skal laves om, basta. Hvem har bestemt det? Det gør tre mænd, der sidder i bestyrelse i områdets boligselskab. Man kunne næsten sværge, at de tre mænd aldrig har været i det lokale. Ellers ville de kunne se, at hvor meget de unge mennesker har knoklet for at gøre lokalet hyggeligt og virkelig gerne vil og bruger det lokale. For det sted er deres, uden tvivl. Men de er kun lejere, så de kan bare forføje sig.

Undervurderer aldrig dem!
De har undervurderet døve, man er vant til at kæmpe for sine rettigheder. De har rejst sig den gruppe af unge mennesker. De vil, om nødvendigt, lave blokader. Men hvad man kan se, som udefra og som de selv påpeger. De har ikke fået noget varsel og de har ikke fået mulighed for at klage over beslutningen. Det er soleklart. Det er demokratiets blinde øje der er på spil her. Man regner med at de forføjer sig, takker, bukker og skraber for andre, blot fordi det er noget der siger de skal gøre det. Det er ren og skær undertrykkelse. Man forbløffes over, at man virkelig tror, at den gruppe af unge ikke vil kæmpe for deres rettigheder. Boligselskabet har bogstaveligt talt skudt sig selv i foden og stukket hænder i nælderne.
Men i retfærdighedens navn, så har den gruppe unge mennesker de stærkeste sympatisører og de vil gerne kæmpe for dem.

Hvordan historien ender, kan jeg ikke sige endnu. Men jeg lover at komme med en fortsættelse på historien… Det skal nok blive til et ”…og de levede lykkeligt til deres dages ende.

4 kommentarer:

  1. Godt skrevet! Det er sgu træls, at vi nu står med en uforstående situation i Århus, og alt det vi nu skal kæmpe mod kommunen med.

    SvarSlet
  2. Sikke godt skrevet! Jeg håber eventyret ender godt og lykkeligt :-)

    Helle

    SvarSlet
  3. Smukt skrevet, min skat!

    Håber kommunen vil indse, at de har lavet en kæmpe bommert. De skal finde en løsning. Vi står fast som blokade til vi bliver fjernes af politet med deres fysisk magt.

    Visca el Globen ungdom!


    /Doug.

    SvarSlet
  4. Hvor godt skrivet om "døve samhællet", der er så meget Audisme her i danmark som jeg oplever og vil kæmpe for at få de danske døve føle sig frit fra all fordommer..
    Så jeg vil også have et "og de levede lykkeligt til deres dages ende."

    SvarSlet

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...