torsdag, marts 02, 2006

Farvel København...

Farvel København, jeg kommer til både at savne dig, og så alligevel ikke.

Jeg kommer ikke til at savne sne-slam, iskolde vinde, forsinkede HT-busser, s-togs kontrollører, de trillioner trapper, myldretiden, sure passagerer, slimede sæder i s-togene, drukbolte med trang til at fortælle deres livshistorie, forstandsfruer i pelse med afpillede taskehunde, alt for magre modetøser, folk uden fornemmelse for trafiksikkerhed, stanken af tis hos nogle tog-stationer, de mange kinesere der bor på Morbærhaven, frugt- og blomstersælgere i midtbyen, hvor en bundt tulipaner koster hele 45 kr, sovesofaen, det lillebitte køkken og folk der tror at Århus ligger på månen, og at Århus er en bleg kopi af København. Gu' er vi nikke-nej.

Jeg kommer til at savne Københavns skyline om morgen, når solen står op, s-togene, de mangeartede folk, at der ret faktisk findes fugle og dermed fuglesang i hovedstaden, Irma, den fantastiske sko-forretning "Shoelab", Glostrup Center, min veninde, at drikke te på lærerværelset, kollegaerne, mine elever, bogforretninger, specielt Arnold Busck, Take-aways, coffee to go, harmonikaspilleren i Glostrup Tunnel og mange andre ting.

Farvel og på gensyn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...