tirsdag, januar 10, 2006

Jeg hader virkelig...

frosttemperatur. Det ser dejligt ud, når snefnuggene daler og landskabet (eller bybilledet) er dækket af hvidt. Det er sådan set også ok at tumle rundt i sneen med sneboldkast, når man ved at der vanker noget varmt at drikke inde i huset og når kæresten gider varme ens fødder, der er som istapper.

Men for hell da... Det er så koldt at jeg har lange underbukser på, hvis jeg ved at jeg skal være ude i mere end 10 minutter. Jeg er ellers rimelig varmblodet og kan undvære handsker, når der er koldt. De fleste steder er sneen smeltet til hårde isklumper, som man risikerer liv og lemmer på. Mine gode, gamle læderstøvler med såler så tykke som bildække, købt for 10 år siden, tjener mig nu engang en vinter. og hvert år priser jeg mit held over, at jeg ikke har smidt dem ud.

En ven slæbte mig til den hersens høj på Vestegnen herude i Albertslund. Han glemte at nævne at det nærmest var en bjergbestigning, fordi højen var dækket af is. Det tog mig 15 minutter at forcere den, fordi jeg hele tiden skulle se efter steder jeg kunne stå på, uden at kue ned af højen.

Men resultatet var det hele værd. Vi nåede toppen lige før solnedgangen. Det var smukt at skue, og man kunne næsten se helt ind til selv København. Ordsproget "Det er koldt på toppen" var nærmest bogstavligt. Efter 15 minutter, følte jeg mig som en af dem, der styrtede ned i Andalusiens iskolde bjerge, og overlevede. Hjem kom vi, og teen blev drukket, nærmest skoldhed.

Jeg glæder mig til foråret, jeg kikker efter vintergækker. Sig til, hvis I ser en. :-)

2 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...