mandag, december 12, 2005

Ufrivillig spiseværing!

Madforgiftning er en grim størrelse. Det har dømt mig til at være mere ude på toilettet i sidste uge end jeg er alle andre steder. At gå rundt med mavekramper og konstant kvalme er ikke ligefrem morsomt. Men da jeg så skulle til praktiksamtale i fredags, aftalte jeg med min mave, at hvis den artede sig fra fredag til søndag, så var den velkommen til at gå amok om mandagen.
Jeg kom pænt igennem samtalen uden at føle panikken stige med et "undskyld-hvor-er-det-nærmeste-toilet" og ømme baller over at holde det inde. Den opførte sig endda pænt lørdag og søndag. Men jeg kunne dog ikke rigtig spise noget. Jeg har nu ufrivillig spiseværing. Det er ikke lige meget hvad jeg putter i munden, for det ryger enten op med det samme eller ud i den anden ende med en raketfart.

Nu må jeg til at afstå fra mælkeprodukter, æbler, gulerødder, alt hvad der indeholder for meget fedt og sukker. Jeg spiser brød som en pipfugl, jeg pirker til det hele dagen, og drikker vand. Tro mig, jeg kan slet ikke se noget fedt i at spise så lidt, selv om der ryger nogle kilo på kontoen.
Men som aftalen, så er maven gået amok i dag, mandag. Suk! Pirker mad, drikker vand og skynder mig hen på toilettet hver gang der er pause mellem timerne.

Så kære kvinder og visse fyre, never ever stik en finger i halsen for at brække sig, det er ikke det værd! Spis fornuftigt, skej ud engang imellem, man skal også leve godt, og sult ALDRIG dig selv.

2 kommentarer:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...